174 oHxE1)A1.EHs Foo1)EB1. Gjennemsnitsavl pr. maal å 1O ar var i femaarsberetningen 1891—95: Rug— — — — — 2.o bl.
ɔ C — ɔ ɔ 3.0 „
Blandkorn — — 3.o „ Havre — — — — 3.5 ., Poteter — — — 36.o „ Hø — — — — — 270.o kg. Af nyland er i 1891—95 opryddet maaske 5O0 ar. I de senere aar er dyrkning af nyland tiltaget, og kjøb af kunstig gjødning er blevet almindeligere, ligesom der ikke dyrkes saamegen havre som før. Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men udyrket jord til 250() maal, værdien af 1 maal jord til 5O kr. og omkostninger ved .dyrkningen af 1’ma“al til 10—4O kr. F æ drift. Herredet har beiter og hø til egen fornødenhed. Eng.slaatterne ligger ofte spredt mellem fjeldene, saa det er be- sværligt at samle høet. Faareavl drives ikke synderlig. Jorden egner sig i det hele bedre for høavl end kornavl. Fjeldbeiterne er af forskjellig beskaffenhed; paa enkelte gaarde er de ikke tilstrækkelige. men andre gaarde har gode beiter og Sætre. Kreaturerne er til sæters 9 å 1O uger om sommeren. Paa fjeldslaatterne slaaes høet som regel hvert andet aar. Ved fjeld- slaatterne er bygget lader, hvorfra høet om vinteren føres ned i byg-den. Der er mange sætre. Fornemmelig i herredets vestre del nævnes, at affolkning har fundet sted i skogdistrikterne ved de i de gode trælastaar forefa1dne skoghandeler. De nye skogeiere bebor ikke selv gaardene, men bruger dem kun som Sætre eller avlsgaarde. Over hele Meldalskjølen er der matrikulerede brug, af hvilke imidlertid kun faa er bebyggede. Vederskaret straks nord for Reisvatn har 17 matrikulerede sæt-re. tilhørende bønder dels i Meldalen, dels i Rindalen. Gaard- Og pladsbebygning gaar i høiden op til ca. 450 m., sæterbygninger til ca. 760 m. I januar 1891 var der i herredet: I—Ieste.......—3Ö4 Storfæ— — — — — — — —2693 Faar — — — — — — — —4034 Gjeder ð0 Svin-—......32ð Rensdyr — — — — — — — 492 Fjærkræ: Hø1]s-—....—ɔ1678 Ænder.c-.c.—c8
