12 NORDRE BERGENHUs AMT. Agerogeng..............3.4km.9 SkOg.................13.0» Udmark, Snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is . . . . 572.6 » 529.0 km.2 Udsæd og av1 pr. maal samt fo1dighed: Udsæd pr. maal Av1 pr. maal Fo1dighed. 1 11xc1—. í 111. Byg......40 3.7O 9 Poteter . . . . . 250 20.00 10 Herredsstyre1sen har ans1aaet area1et af dyrkbar, men udyrket jord til 4000 maal, Værdien af 1 maal jord til 10O kr. og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 10—60 kr. Noget nyland opryddes i Jostedalen. Dyrkning af korn er aftaget noget, men dyrkning af poteter er tiltaget meget. Turnips og gi-æsfrø dyrkes ikke. F orbedrede redskaber er kommet mere i brug, men slaa- maskiner, meiemaskiner og radsaamaskiner fandtes ikke i herredet i 1895. Kaalrod og gulerødder dyrkes over hele dalen. Ribs dyrkes flere steder, og bærene bliver meget gode, men en hel del naar ikke frem til modning. Kirsebær dyrkes ogsaa flere steder, men de bliver sure. Bringebær i Jostedal præstegaards have, p1antede fra Lyster præstegaard, er her meget sure, medens de i Lyster er deilige og søde. — Vilde bringebær og jordbær, hvoraf der enkelte aar kan være meget i flere skredløb, er udmærket gode. Æbletræer har de sidste aar været p1antede en 3 a 4 steder, men er endnu ikke naaet frem til at bære frugt Det er dog gjennemgaaende for lidet sol og for barskt klima —— kjøligt af elven og brætræk straks efter solnedgang —-, til at man kan gjøre sig nogen videre forhaabninger om at faa noget godt ud- bytte af æbletræerne. Større udyrkede strækninger egnede til dyrkning er Krone- myrene, Snetunsøigardsmyrene, GrOv— og Bersetmyrene i Krondalen, 1 Faaberg Vetlestølsdalsmyrene og Skulemyr, alle gode muldmyrer. Ved Elvekrok er ogsaa endel dyrkbar, men mindre god og heldigt beliggende myr, da solen der skinner «paa glan». Endvidere er der endel dyrkbar muldmyr i Kriken og Viken, paa Vamberg, præstegaarden og Nedre1i, ligesaa paa Ytri, dog er den paa
