.1oSTEnA1J—:N HEBB1—:1). 11 meren, har ogsaa befordret p1antevæksten og derigjennem muld- dannelsen, saa der her for en stor del er noksaa frugtbar jord. Forøvrigt maa dog jorden over hele dalen siges at være temmelig gjødselhaard. Paa gaarden Ormberg i den søndre del af hoveddalen er der i et Ski-edløb rigelig nedsig af fjeldjord, der opfanges af en lang j rende under fjeldet —— en tidligere løk af elven. Med den saa- ledes opsamlede fjeldjord har den nu 9O—aarige Anders 0rmberg frugtbaZrgjort store flader, indvu11dne af elven ved hans i forening med sønnerne med uopslidelig flid og energi udførte elveforbyg- ningsarbeider. I Myklemyrgrænden og paa 0r1nberg gaar sneen i regelen bort omkring midten af mai, i den øvrige del af dalen noget senere eller i den sidste tredjedel af 1nai. Veien til Faaberg nordenfor Elvekrok kan ofte være sne1agt til henimod St. Hans, og har der været store Sneskred, kan store fonner ligge over veien endnu længere. Hvor fjeldet ligger mod Solen som delvis i Mykle- myr, Fossen, Brueim og Krondalen, kan sneen gaa tidligere oppe i høiderne, saa gjeterne kan 1ivnære Sig i fjeldSkorterne tildels allerede i slutningen af april. Da agrene «mo1des» (muldstrøes) over hele dalen, kan vaar- aannen begynde tidligst omkring den 15de mai, men i regelen senere, omkring den 20de mai. Vaaraannen bliver i regelen færdig “en 8 dage tidligere end andetsteds i dalen paa gaardene Fossen med Da-len, Øvre Myklemyr og Brueim. Idet molding af agrene fremskynder snesmeltningen pa-a disse og bereder dem til at modtage udsæden, kan det hænde flere steder, at sneen ligger høi rundt agrene, naar disse bliver tilsaaede. Udsæ(len er omtrent bare byg, et par steder har været forsøgt med lidt havre. Høaannen begynder omkring midten af juli og varer med den megen udslaat opefter fjeld1ierne og lauving til Michaeli. Kornet, byg, skjæres i slutningen af august (efter Bar- tholo1næusnatten). M. Foss skriver i 1750: «De Jorder, som især ere enten Frost paa Ageren under- kastede eller staae Fare for, at Sneeskreer skal overgaae dem, ere i Krondalen disse: Bersæt, Grov, Snetun, Kronen; i Milvirs- dalen: Milvir og Elvekrog; i Kregedalen: Yttre, Vanberg, Bjerk; i Niedalen: Præstegaarden. Den slags Sæd, som her saaes, er Korn og noget lidet Vinterrug.» Arealet er saaledes udnyttet: Ager .........O.7km.2 Eng..........2.7»
