HITTEB.1—:N HEBBE1). 115 Det faste fjeld i den del af øen Hitteren, som hører til Hitteren herred, bestaar af granit; syenit og diorit kommer til i den østlige del af herredet, og i Dolm hovedsogn er grund- fjeldets lag med granit raadende; ogsaa kalkstenslag forekommer flere Steder ved Dolmøsund. Store strækninger er dækket af myr. Vas drag. Større elve er der ikke i dette herred. Vas- dragene er mest bække, men af disse er der mange. Flere bække er blot og bart render i myren. Slaattedalsvasdraget kommer fra Elsfjeld nordøstover gjennem de paa Fillans grændse liggende Sandvøtn og Blaaskogvatn ind i Hitteren herred. “ Det i Strømfjordens bund udmundende bækkedrag kommer fra nogle smaatjem i Elsfjeldets søndre del; strømmer nordøstlig, saa mod nordvest, ud i Storvatn, og herfra gaar den vestover gjen- nem Husvatn ud i Strømfjorden. Haaoik-Kuernvøtns bækkedrag strømmer fra Tvervatn nord- vestover gjennem Godnesvatn og Haavik-Kvemvøtn ud iden lille bugt af Strømfjorden, som gaar ind forbi Nøstvik plads. Skumfoselven, Hitterens betydeligste vasdrag, kommer under navn af Enskogel-ven ud af Mørkdalsvatn og løber mod nordøst ud i Enskogvatn, saa nordover til gaarden Skumfosøren og nordvest til Aunevatn, hvorfra den endelig under navn af Grytelven gaar i nordøst ud i Strømfjorden. Elven danner 3 smaa fossefald, nemlig 2 mellem Skumfos- øren og Aunevatn og et ved gaarden Gryten. Den benyttes ikke synderlig til flødning, da transporten fra skogene til elven er for lang og besværlig. Laugenvatns og 1S‘agvatns bækkedrag kommer nordvestover gjen- nem Krogvøtn ud i Sagvatn, nordover gjennem dette til Laugen- vatn. hvorfra det i sydvestlig retning gaar ud i Hernesfjorden. I de skogløse dele af Hitteren opstaar der efter ethvert regnskyl flom i alle bække; naar det ikke regner, tørrer de snart ganske eller delvis ud. Hvor der endnu er skog, er derimod J—andmassen i bækkens nogenlunde jævn. In d s j ø er. Der er en mængde indsjøer, men mest smaa tjern og myrpytter. Der angives efter karterne ikke mindre end 694 vande. Større vande er: Storvatn (6 m. o. h.), øst for Strømelvens bund, ca. 2.4 km. langt og indtil O.—Z km. bredt. Laugenvatn, ca. 5 km. langt, indtil ca. 1 km. bredt. Blaaskoguat-n, 38 m. o. h., paa Fillans grændse, ca. 3.s km. langt og indtil ca. 1.1 bredt. Nordre S(mdvatn, 63 m. o. h., paa Fillans grændse, ca. 2 km. langt og indtil ca. 0.å km. bredt.
