114 Fos1—m FoG1)EB1. Mellem dette dalføre og Skumfoselvens dalføre ligger en stor myr, der har forskjellige navne; den er særlig i den østre del opfyldt af talrige smaasjøer eller kanske rettere pytter. Her er et par isolerede toppe, ytre Leberget, 125 m., og indre Leberget, 120 m., samt noget længere i syd Fla(lberget, 153 m., og Ti-ol(lhaugen, 82 m. Skumfose1vens dalføre gaar først under navn af Gryt- elvens dalføre i sydvestlig retning over Aunevatn, bøier saa i sydøst og derpaa atter i sydvest op over Mørkdalsvatn. Paa den øverste strækning benævnes dalføret Ensko g- elvens da1føre. Det er fladt, aabent, kun øverst oppe fra vest- siden steilere, begrændset af Skaarfjeldene. Dalens hele bebygning er to gaarde. Vestenfor Skumfoselvens dalføre er landet smaatoppet, tildels myrlændt, men den østre del og midtpartiet har Hitterens — høieste aaser, Skaarjjeldene, der i Mørkdalstua naar op i 369 m.; paa Skaarfjeldenes nordvestre side ligger det trigonometriske punkt Tonningen, 231 m., og lidt søndenfor litle Tonm“ngen, 158 m., paa den østre skraaning er toppen Fladberget, 153 m., og paa den søndre skraaning Morvoldstua, 3()5 m., Brat.s-tifjeld og Litletua. — Vestenfor Skaarfjeldene er toppene 1Skogjjeld, 196 m., Kon- gensberget, 148 m., Sæterliberget og Forsnestua, 184 m., og længer i vest den isolerede Lønsaas, 136 m., hvis sydvestre kegleformede top er et godt sjømærke. “ Laugenvatns og Sagvatns dalføre gaar fra Hernes- fjorden op nordvestlig over Laugenvatn, bøier saa sydover om Sagvatn, 18 m., og derpaa i sydøst op om Krogvøtn, 53 m., og Sætervøtn, hvorpaa det i sydvestlig retning bøier ind mellem Skogfjeldet og Sæterliberget. Dalen er myrlændt, aaben og ubebygget. Af herredets andre øer er de største: Helgebostadø paa Hitterens vestside, skilt fra denne ved Hest- nessundet og paa sydsiden ved Strømfjorden, er lav; høieste punkt — Kjæmpevaɔ-den — naar op til 85 m. Øen er meget flad, tildels myrlændt, og kun bebygget i den sydvestre del, hvor Helgebostadgaarden ligger et stykke ind fra kysten; ved kysten henimod øens sydvestlige pynt ligger en plads og nogle nøst. Dolmø er en langstrakt ø paa Hitterens nordside, skilt fra samme ved det smale Dolmøsund. Ogsaa Dolmø er flad. Dolmø- varden i vest er 42 m. høi, Hjertaas, omtrent midt paa øen, 70 m., og Storvarden paa den østre del 46 m. høi. Dolmø er imidlertid bedre bebygget, fornemmelig langs den nordre kyst. t Herredets. andre øer, hvoraf nogle ikke er ganske smaa, danner en Skjærgaard langs Hitterens vestlige og nordlige kyst. . De er gjennemgaaende lave, golde og enten ubebyggede eller kun meget sparsomt bebyggede. .
