62 SØNDRE TRONDHJEMS Anm. med ebben. Mellem Terningen og Hevnskjelø er den ofte temmelig strid. Største forskjel mellem høi— og lavVand er 8 til 9 fod. Største springer om vaaren. I Trondhjemsfjorden mellem Agdenes og Brettingsnes, hvor fjorden er snevrest, løber strømmen meget stærkt og haardest med halvt vande. For smaafartøier nytter det neppe at krydse her under modstrøm, og disse pleier derfor under saadanne omstændig- heder at tørne mellem AgdeneSfluen og Agdenespynten, hvor der er 7 favne vand, sandbund. Med kuling imod strømmen sætter her en temmelig svær strømsjø op, og nævnte fjordstrækning er i det hele taget, hvad beboerne kalder haardbar, med faa og 1ildelS daarlige havne. I Sulen iFrøien herred er der i havet to gange fundet plankestykker med blikkasser, drevne af strømmen, indeholdende breve fra øen St. Kilda, 10 mil i vest for Hebriderne. Strækningen var tilbagelagt fra de første dage af december til de første dage af marts, eller strøm og vind havde brugt høist 9O dage til at føre dem de 18O mil fra St. Kilda til Sulen, eller to mil om dagen, hvad der giver 0,14 m. i sekundet. Ved Kverven, ligeledes i Frøien, fandtes den 29de Septbr. 1897 en flaske, udkastet 30te juli 1897 ved Malmø. Denne flaske havde brugt høist 60 dage for at tilbagelægge 737 kvartmil fra Malmø til Kverven, hvad der giver en hastighed af 12IZ4 kvartmil i døgnet eller noget over 0,25 m. i sekundet. I:[aV11e. Indseilingen til Trondhjem fra sydvest foregaar gjennem Trondhjemsleden. Denne begynder, som nævnt, ved Tyrhoug eller ved ind- løbet fra Ramsøfjorden, mellem Smø1en og Hitteren, og fortsætter østover søndenom Hitteren og Leksen til Bejan og Agdeneset eller mundingen af Trondhjemsfjorden. — Leden er inden Trondhjems amt ren undtagen paa begge sider langs landet, hvor der er flere boer. Her er Terningen, Borøholmen og Agdenes fyre, samt fyrlygter paa østre Værø, lille Tran- holmen ved Aunøen, paa Sørleksenøen og ved Bejan. ” Paa Trondhjemsledens nordside er der følgende ankerpladse: Værøerne. I bugten paa nordsiden af østre Værø. sydvestlig ved Hitteren i Hitteren herred, er en ret god ankerplads paa 7 til 14 favne vand for mindre fartøier. Korshavn paa Hitteren i Fillan. Her er ankerplads for mindre fartøier paa 5 til 7 favne vand, sandbund. Pladsen er kun liden, og østlig og sydøstlig vind staar ind i bugten. Fløvasbugen paa Hitteren i Fillan. God ankerplads for smaa fartøier paa 7 til 9 favne vand, sandbund. Her er liden pladS, men havnen er vel beskyttet. Laksaavik paa Hitterens sydside iFillan er en god havn med 6 til 7 favnes dyb og god holdebund. Markusøen sydlig ved Hitteren i Fillan. Havnen er god; man har let for at komme ud og ind med al slags vind. I sundet
