GEoI.oGI. 33 Klippehvælvingen minder, trods de raa former og konturer, om en kjæmpemæssig hal i gothisk stil. Hulen er ved mundingen omtrent 20 m. høi og 12 m. bred og gaar retliniet omtrent13O m. ind i fjeldet, med fuld høide under loftet, men aftagende i bredde til nogle faa meter. Inderst, nær bunden af denne del af hulen, hæver gulvet sig bakkeformet i omtrent 1O m.s høide, saa at høiden under loftet kun bliver det halve af den tidligere høide. Hulen deler sig i to smale grene, der begge fortsætter videre ind i fjeldet 8O å 40 m., saa at hele længden blir 160 a 170 m. Den østlige gren ender i et lidet rundt kammer, paa hvis vægge kalk er afsat af det nedsivende vand. Den ydre store hule har nogenlunde jevnt gulv og kan befares uden kunstigt lys. I de to mindre grene maa fak1er eller lygter benyttes. Hulens høide over havet er omtrent 13O m., og adkomsten er ikke meget besværlig Høvikhulen i Stoksund er ikke fuldt saa imposant som Hare- bakhulen, men dog temmelig stor. Den ligger 14O meter o. h. nær gaarden Høvik. Dens bredde ved indgangen er omtrent 20 m., høiden omtrent 16. Den smalner efterhaanden af indover, saa at den 60 m. fra indgangen er 8 m. bred og 8 m. høi under loftet. Den gaar derefter med samme bredde og høide, med lav spids- buet profil, i en noget forandret retning videre 4O m. ind. Dens samlede længde er saaledes omtrent 10O m. Gulvet bestaar i hulens yderste og største del af ur. I den indre del er det derimod fladt og nogenlunde jevnt; i indre del trænges lys. Udsigten fra hulens munding er vid, adkomsten let. Murbarhulen i Stoksund paa Vestsiden af Skifjeldet ved hus- mandspladsen Murbaren paa Stokøen, ca. 6O m. over havet, be- nævnes ogsaa flËjonhallen. Fra denne er der udsigt over havet over Linesø og mindre øer. Selve hulen er af forholdsvis smaa dimen- sioner, men regelmæssig som en firkantet stue, 6 m. høi under loftet og 1O m. bred og dyb. Nær gaarden Hosen iStoksund paa Stokøens vestside er den saakaldte Daehal, 80 m. o. h. Dette er den mindste i størrelse, men den er eiendommelig dannet og hemmelighedsfuld. Den gaar ind i fjeldet omtrent 8 m. høi og 3 a 4 m. bred, bøier langsomt af tilhøire, saa at man ikke ser dens bund. Adgangen til hulens indre er stængt, ialfald om sommeren, ved en liden, men dyb vandansamling, i hvilken hulens glatte vægge sænker sig lodret ned; den fyldes stadig fra en over fjeldvæggen rislende bæk. Ad- komsten er let; hulen antages at være 2O meter dyb. I Stegefjorden er i Aafjorden den fra sagatiden omtalte Stu- gathors hule. Paa Vardset (eller Valset) paa Ørlandet er efter Schøning noget østenfor gaarden en liden hule, som han antog for at være den 2yalfeheller, som i Olaf Trygvessøns historie sættes i forbindelse med Thore Klakka. I Ramberget (ved Sætervatn) i Fi1lan paa Hitteren er en hule, delt i 2 afdelinger og af temmelig betydelig udstrækning Søndre Trondhjems amt. 3
