TBom)HJE1H. 321 11.3 m. i firkant. Bredden er 17.4 m. Murenes tykkelse er om- trent 1.9 m. I len kirke paa Devolden paa Nidareid er en ny kirke; opført paa den søndre bastion af byens ældste befæstninger, kaldet Skand- sen, her paa eidet. Den er bygget af sten fra Hegre. Hospitalskirken er en ottekantet bygning af træ, sandsynligvis opført paa samme tid som hospitalet i forrige aarhundrede. Baklandets kirke er en liden ottekantet træki.rke fra forrige aarhundrede. Jesu hjertes kirke eller den katholske kirke paa Den har 3 smaa taame. Den er af sten. I Trondhjem er følgende bedehuse.“ Bedehuset i Sommerveiten, bedehuset i Fjæregaden, Bethania, brødremenighedens sal, Tabernaklet (baptister), methodistkirken, Bethel (den fri mission). Trondhjem har fem ki-rkegaarde, af hvilke imidlertid den ved domkirken og den ved Bakke kirke skal sløifes; de tre andre kirke- gaarde ligger ved Elgesætergaden, ved Marienborg og under Elster- parken i Ilsviken. “ Andre bygninger-. Den gamle erkebispegaard i Trondhjem kal- des feilagtig kongsgaarden Den gamle erkebispegaard ligger bag eller sv. for domkirken og er nu rustkammer. Den nævnes første -gang i 1178. Den østligste del antages at være ældre end dette aar. Indgangsportalen her er prydet med ZikZakornamenter, og der findes nogle rundbuer med forsiringer. Efter fundamenter, fundne østenfor bygningen, antager man, at den har strakt sig længere mod øst. Den vestlige del, hvor der er nogle spidsbuede aabninger, ansees for at være den yngste. I anden etage var bispens hal, og der er hvælvede rum nedenunder ligesom i Haakons- hallen i Bergen. I 129ð brændte „Erkebisphallerne“. Efter 1537, da lensmanden i Trondhjems len, e1ler, som det først kaldtes, Sten- vi.ksholmS len, undertiden boede her, fik erkebispegaarden navn af kongsgaarden, som den endnu kaldes. 1659 blev bygningen over- ladt til militært brug, og i 1671 blev der opført tøi— og magasin- hus. Nu er erkebispegaarden artillerigaard med rustkammer og eksercerpladS, og Stalde for artilleriets heste er der i nærheden med flere bygninger til brug for artiHeriet. En kongsgaard byggedes efter sagaen af Olaf Tryggvessøn nær Skipakrok. Maaske paa det Samme sted laa den kongsgaard, som Olaf den hellige lod opføre. Denne kaldtes senere Skulegaarden efter jarl Toftes Søn Skule, som fik den af Olaf Kyrre. Nær Saurlið byggede Magnus den gode en ny kongsgaard, som efter hans død blev fuldført af Harald Haardraade, der ind- rettede den til en kirke, Gregoriuskirken. Ogsaa Harald Haardraade byggede en kongsgaard, en byg- ning paa to Stokværk og forsynet med loftsvaler og en maalstue. søndre Trondhjems amt. 21
