TRONDHJEM. 317 høide, som kong Olafs søstersøn Guthorm Ketilssøn havde foræret ifølge sit under kampen med en irsk fyrste aflagte løfte. En for- tegnelse fra 1577 angiver 49 messehagler. Et gothisk antependium eller alterforsats blev 169l fra „Trond- hjems kirke“ (domkirken) bortført til kunstkammeret i Kjøbenhavn og er nu en af de bedste prydelser for den middelalderlige afde- ling i det danske oldnordiske museum. I 1762 udgav Gerhard Schøning sin beskrivelse over Trond- hjems domkirke. Digteren ‘S’chu)aeh, assessor i Trondhjems stifts- overret, er maaske i 1838 den første, som efter 1814 har tænkt paa en restauration af Trondhjems domkirke. Heinrieh Ernst Sehirmer, født i Leipzig 1814, foreslog for kirkedepartementet, at Storthinget skulde ansøges om penge til for- undersøgelser og tegninger, og Storthinget bevilgede de fornødne penge. I 1859 udkom et pragtværk over kirken med tekst af pro- fessor Munch og tegningen af SChirmer. Sidst i 60—aarene blev den første bevilgning til restaurationen, 28 000 kr., givet af Storthinget mod, at de øvrige 12 00O skaffedes fra andet hold; Trondhjems sparebank gav dette beløb. Den 1ste-juE 1869 begyndte restaurationen med skrudhuset. Dette blev saa gjo1Ït““iÏáerdîgt efter Schirmers forslag og under hans ledelse. I 1872 overtog arkitekt Chr. Christie restaurationen. Da Christie traadte i Spidsen for restaurationsarbeidet, havde dette været igang i tre aar, og han forefandt sakristiet eller skrud- huset færdigt og restaurationen af Johannes den døbers (vulgo Ange1ls) kapel samt af den store korbue sat igang. 0ttekanten med omgangen og kapellerne blev af ham restau- rerede til det mindste ornament; nyt hvælv og nyt tag byggedeS. Det sidste traadte efter saa lang tids forløb atter frem i sin op- rindelige skjønhed. Domkirken viste sig at være slet fundamenteret, grundmuren bestod for en god del kun af sten, løst nedkastet i en grøft. Murene, der tildels hang ud af lod, forsynedes med en ny grundmur. I de svære graastensmure fandtes hugne stene fra de for- skjelligste dele af bygningen, hvilke i sin tid var væltet ind i mu- ren og smurt over. Disse originale stykker kunde dels bruges, og dels har de værd som modeller. “ I 1890 var koret med ottekanten færdigt. Vingerne og det Store taarn er nu under arbeide. Ogsaa i disse dele er betydningsfulde levninger af profilerede stene fundne. Det viste sig, at hele taarnets øverste parti, helt fra baandet nede ved vingernes tag, bestod af hugne stene. .T1“0udhJ“en1st tsi91111sjr1;a„er.„op.fø.nt.. af Y.9kSl3GD: Ti kirken 1 ældre t1d er anvendt sten dels fra Bakaunet i Trondhjems bys umiddelbare nærhed og dels fra KZungen og Øie
