316 SØNDRE ‘rBom)H.rEMs Anm. Olafsskrinets oprindelige udstyr kjendes ikke. Magnus den gode lod forfærdige et nyt, der før (pag. 256) er omtalt og beskrevet. Se- nere lagdes;k(mgn0lafs antagne— legeme„i et Skrin af sølv, udenpaa k0m..t0 —andre af — t3fæɔ;;d9å xdø1˧E§ r be81aa§1=— m9d ,mɔd-stene Ved den store aar1ige procession paa St. Olafs dag, 29de ju1i, blev det baaret af 60 mand og fulgt af erkebispen i Spidsen for geistligheden. Rundt skrinet hang smaa poser, hvori den store skare af fremmede og pilegrimer, som paa denne dag va1fartede til St. Olafs kirke, nedlagde sit offer. Naar en konge skulde hyldes, blev det baaret i procession ned paa Ørething, hvor kongen aflagde sin ed med haanden paa Skrinet. St. Olafs brønd er 11 meter dyb. Oventil er den trang, men udvider sig flaskeformet i dybden og er tilspidset i bunden. Den er under jorden opført af utilhuggen sten, og vandet er noget kalk- holdigt eller haardt. Af andre relikvier besad Olafs helligdom en stor mængde, saaledes noget af Kristi blod og et stykke af korset. Der var ogsaa flere andre helgenlevninger, saaledes af St. Augustin, det vil sige erkebisp Eystein, der ogsaa blev helgen; endvidere St. Bern- hards. Om domkirkens Skatte meddeles en del oplysninger i den kvittering, Kristian den 3die udstedte for deres modtage1se iKjø- benhavn efter plyndringen ved reformationens indførelse; her næv- nes følgende sager, komne fra Stenviksholm: Først St. Olafs skrin, 65O0 lod forgyldt sølv, to store knapper af sølv, 170 krystalStene, Smaa og store, som staar i forgyldt sølv; de veier tilsammen, baade Stenene og sø1vet. 747 lod, 11 stene uden sølv, som faldt af, da St. Olafs Skrin blev slaaet i stykker, en blaa sten, med guld omkring. endnu et lidet stykke guld, 2îZ2 kvintin, Som ogsaa hængte paa Olafs skrin, af det skrin, som St. Olafs skjorter laa i, 179 lod forgyldt sølv, dertil 4 lod 1 kvintin guld i tynde skiver, som har været „ameleret“, af St. Augustins Skrin 816 lod forgyldt sølv, af en trætavle og nogle stykker af drikkehorn beslaaet med 5O2îZ2 lod sølv, en St. Olafs træbolle uden laag, beslaaet udenpaa med sølv, en lysestage „ameleret“ med forgyldt kobber, som var af St. Bernhards skrin, gamle monStranser og nogle drikkehorn. Paa Olafsskrinet sad en sten, som erkebisp Walken(:torf havde skjænket, og som kostede ikke mindre end tyve læster smør. Blandt den mængde kors, monstranser, hellige kar og saa videre. som kirken maa have eiet, kjendes et Sølvkors af mere end mands-
