n TBoN1)HJEm. 305 tegnede retningen mod sjøen, „ned“ mod elven og bryggerne, „op“ mod kirken og Kongsgaarden. Derfor kaldtes ogsaa franciscaner- nes kloster i daglig tale-„ned hos brødrene“, dominicanernes der- imod „op hos brødrene“. Nidaros’s takmerker eller grændser mellem byens og landets territorium opgives saaledes: Fra Folefoten over aasen til en furu ved navn Steinverte; derfra til Gullingsaasen østenfor Varden, tversover myren til et tjern ved navn Rødtjern eller Koltjern, derfra langs aaen, der falder i sjøen ved Iduklett, og derfra op i Graastein (Graakallen) mellem Flaðki (Flak) og Klepstad og der- fra gjennem Bjørnskaret ud til Flaðkamørk. Undergrunden i Trondhjems by bestaar af sand og aur ogi forstæderne mest af ler. Paa Nidarøen og paa den gamle bebyg- gede del af Trondhjem øst for Nidareid er der neppe fast fjeld at se i dagen. Mod vest paa I1en staar fast fjeld først ved Handskemagerbakken; det er af isen tilrundede knauser med skurings- striber mod nord. Paa østsiden staar fast fjeld i Nidelven paa Bakland-siden, øst for marineetablissementet. Bergarterne i det faste fjeld omkring Trondhjem er helst forskjellige grønne skifere, kloritskifere, blaakvarts osv. antagelig tilhørende den ældre afdeling af silurformationen. Det flade land, hvorpaa selve Trondhjems by ligger, og som fortsættes op igjennem Nidelvens dal, er et terasseland, afsat af Nid- elven under en høiere havstand; det er en gammel øre i lighed med Lærdalsøren, Sundalsøren osv., igjennem hvilken nu Nidelven har skaaret sig sit bugtede løb.i Paa Nidarøen er ler forherskende, medens i selve Trond- hjems by er sand, og Sand og aur, som berørt, underlaget. Opover bakkerne er der ler og tildels ogsaa aur. Havstanden har engang været meget høiere omkring Trond- hjem, eller rettere landet har ligget meget lavere, saaledes som man kan se fra Trondhjems gader i den strandlinie, som ligger over Ilsviken paa Ilsviksbjergene. Her er som tidligere (pag. 32) -omtalt to strandlinier, hvis høider over havet er efter Sejerstedts nivellement 161 og 178 m. Den nederste af disse strandlinier kan atter iagttages i det bratte affald i Blyberget og i Sverresborg. Paa fjeldsiden kan Strandlinien følges en længere Strækning som en afsats gjennem de her foretagne plantninger. Tydelige terassedannelser forekommer omkring Trondhjem ved Sindsaker, Gløshaugen o. s. v. Enkelte fordybninger i lerterrainet antyder, at der har gaaet lerfald inden Trondhjems bys territorium. Beretninger om saa- dant lerfald foreligger som tidligere (pag. 40) omtalt fra 1625 og 1722. Det nyeste lerfald i Trondhjems by gik:23. april 1888, da jernbanelegemet paa Rørosbanens godstomt gled ud isjøeni100— 200 m.s længde. Flere vogne fulgte med. Sjøen udenfor Stod som en foS paa grund af det pludselige og vældige ras. En flodbølge bemærkedes ved Lademoen og op i elven. Soudre Trondhjems amt. 20
;å
