Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/299

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

288 søm)BE TRONDHJEMS AMVr. forening I .1891 solgte realsko1en bladet til et interessentskab. Fra 1ste januar 189O antog bladet navnet ‘„Trondhjems Adresse- avis“; det er hovedorganet for høire i Trondhjem og udkommer 7 gange om ugen. „Adresseavisen“ var ved sin eneret en hindring for de andre smaablade som „Kvartbladet“ 1798—99, „Trondhjems Budstik“ 1798—181O, „B1andede Efterretninger, Fædrelandet betræffende“, der standsede i 1814, „Den lille trondhjemske Tilskuer“ 1815—1816. I 1843—46 udkom „Nordlyset“, redigeret af Sylvester Si- vertsen og Monsen med Schwach som medarbeider. „Trondhjemsposten““, senere „Trondhjems stiftsavis“, begyndte -at udkomme omkring 1859. Først da privilegiet blev opl1ævet i 1876, blev der nogen fart i pressen i byen. u „Dagsposten“ udkom med sit første numer 2den Oktober 1877, og „Stiftsavisen“ solgtes til „Dagsposten“, der udkommer 6 gange ugent1ig og er venstres hovedorgan i det nordenfjeldske. Andre blade, saaledes „Fo1ketidende“, „Trøndelagens Blad“ -og „Tiden“, alle oppositionsblade, oprettedes. De to sidstnævnte gik dog snart ind igjen. „Trondhjems Aftenblad“ bestodi nogle aar. Siden 1814 er iTrondhjems domkirke kronet Karl Johan, den 7de september 1818, Karl den 4de (]5de) og dronning Louise 5te august 186O, og Oskar den anden og dronning Sojie 18de juli 1873. Oskar I blev ikke kronet i Trondhjem trods Storthingets derom udtalte ønske og ogsaa mod sit eget og regjeringens. Aarsagen til, at 0skar I aldrig blev kronet, var modstand fra biskop, senere statsraad Riddervold, der nægtede at krone dron- ningen og derom offentliggjorde et lidet skrift: „Bør dronninger salves og krones i Norge “? “ Ogsaa efter 1814 har Trondhjem været hjemsøgt af ad- skillige i1dsvaader. Saaledes brændte i 1818 50 vaaningshuse -og 9 pakhuse. Flere store i1debrande herjede atter byen den 24de april 1841, da 314 vaaningshuse og 39 sjøboder brændte, og den 22de januar 1842, da en femtedel af byen brændte, og i 1844 var der atter en større ildebrand. Ildebranden den 24de april 184l var betydelig, idet det da brændte fra Munkegaden til Sjøgaden og fra Dronningensgade til sjøen, eller den nordøstre fjerdepart; den 22de januar 1842 af- brændte en næsten lige saa stor strækning, fra Prinsensgade til HoSpitalsgaden og fra Kongensgade til sjøen. Natten til 11te marts 1846 brændte en stor Strækning Søndenfor Vor Frue kirke, -den 28de december 1847 mange huse paa Baklandet, og paaskeaften 1857 15 pakboder og nogle vaaningshuse i Fjordgaden. Den 12te marts 1897 brændte 2 gaarde i Kjøbmandsgaden og 2 gaarde beskadigedes.