FORHISTORIE. 269 gu1dgylden, hvilken beregning ansees for lav, da der aldrig blev gjort indvendinger mod den. Eilif Arnessøn, 1310—1332, er den første erkebisp iNidaros, fra hvem der endnu i det pavelige arkiv findeS løfte eller obliga- tion om at betale denne afgift. Eilifs efterfølgere Paal Baardssøn (1333—1346), Arne Einars- søn (1346—-1349) og Olaf (135O—71) betalte alle afgiften. Men de følgende erkebisper, Trond Gardarsson (1371—1881), Nikolaus (1382—1386) og Vinalde (1387—1404), stod stadig i gjæld til paven. Først under Eskil (1404—1428) synes gjælden, som den ene erkebisp overtog efter den anden, at være betalt, eller maaske blev den under schismaets forvirring stiltiende strøget. Aslak Bolt (1430—1450) betalte sine afgifter lige ved tiltrædelsen. Alle de følgende erkebisper lige til Olav Engelbrektssøn be- talte afgifterne til pavestolen med 800 gylden; dog fik Olav Tronds- søn under et ophold i Perugia eftergivet halvdelen i 1459. Den her omhandlede afgift af 800 guldgylden giver, som sagt, maaske et holdepunkt til et forsøg paa at beregne erkebispernes ind- tægter. Efter afgiften for palliet, 800 guldgy1den, tør man. som be- rørt, efter professor G. Storm antage, at erkestolens faste indtægter har været 2400 guldgylden. 1 guldgylden angives i begyndelsen af det fjortende aarhundrede at være lig værdien af 1020 æs eller 61 gram sølv. Sættes værdi af 1 gram sølv til 15 s øre, som det var før sølvets store prisfald, saa skulde 1 gylden være kr. 9.6o og indtægterne ved erkebiSpestolen være 23 040 kr. aarlig. Nu havde pengene dengang en meget større værdi end nu, idet 10 mark sølv var i værdi lig værdien af 32 kjør. Erkebispens indtægter kan efter dette sættes lig 1893 kjør aarlig, og sætter vi værdien af en ko nutildags til 74 kroner i gjennemsnit, saa Skulde erkebispens indtægter efter vore nuværende værdimaalere være ca. 140 O00 kroner. Beregningen er som ovenfor fremhævet kun et forsøg. I obligation af 18. august 1353 for Munkholmens kloster sees 1 mark sølv sat lig5 guldgylden, og efter dette skulde hine 2400 guldgylden være lig 480 mark sølv, og da 10 mark er lig værdien af 32 kjør, skulde erkebispens indtægter efter denne værdimaaler være aarlig 1536 kjør eller IZ5 til Ve mindre end ovenfor angivet. . y Den her omhandlede afgift, 800 gy1den, ansees som nævnt for lav. Til sammenligning hidSættes, at Upsala erkebispestol betalte 1000, Lund 4000, York og 0anterbury i England samt Køln og Mainz i Tyskland hver 10 0OO guldgylden. I Aslak Bolts tid brændte domkirken (for anden gang) i 1432. Erkebispen tog virksom del i de politiske stridigheder mellem det danske og svenske parti eller mellem Kristian I og Karl Knuts-
