HISTOB‘IE. 263 mellem selbyggerne og Selbusjøen, tog alle deres baade, reiste over til deres gaarde og bemægtigede sig disse. Selbyggerne gik da ind paa at give ham kosthold en halv maaned, hvorpaa han slog sig ned paa en ø i Selbusjøen, som senere kaldtes Konungs- holmr, antagelig den nuværende Haaøen. Derfra drog han op paa Vatsfleldet og kom derfra uventet ned i bygden; han trak sig imidlertid, da byfolkene kom, op i 1Sokne- dalen over til Rennebu for at møde en forstærkning fra Telemarken. Senere kom han nedover til Gaularos, satte over Gula i baade, og vandt Seir over bymændene, hvorpaa han drog ind til Nidaros. Ivar Horte og nogle andre høvdinger samlede imidlertid en flaade ved Rødberg (Raudabjørg), men Sverre skaffede sig skibe og drog ud over fjorden til Agdenes og mødte skibene enkeltvis. Paa Folskn (Storfosen) udenfor Ørlandet tog han et Ivar Horte tilhørende værdifuldt langskib og ligesaa tog han skibe paa Møre. I 1177 blev der givet Sverre kongenavn paa Ørething. Sverre kunde imidlertid ikke holde sig i Trondhjem mod Erling Skakke og Magnus Erlingssøn og reiste til Orkedalen, hvor han brændte sine skibe, og videre til 0plandene. Mod kong Sverres raad forsøgte birkebeinerne i 1178 at over- rumple Nidaros, men bymændene og biskop Eystein havde udrustet skibe, og i viken indenfor Hattarhamar, noget vest for Digermulen paa sydsiden af Trondhjemsfjorden, kom det til en kamp, fra hvilken Sverre kun undkom med nød og neppe; han mistede her mange af sine bedste folk, saaledes alle de tre brødre fra Saltnes i Buviken. . Atter i 1179 kom Sverre til Trondhjem. Hans flaade blev jaget af Erling Skakkes, og han undkom kun ved en mørk skodde; da styrede han ind mellem Smølen og Edø, gjennem leden til Nidaros, hvorhen ogsaa Magnus og Erling kom senere. Da de lagde til ved Bratøren, gik Sverre med sine folk opover broen. Erling drog op forbi Krist kirkegaard og ovenfor bispegaarden til broen og saa da Sverres mærke drage op Klæbuveien. Jarlen søgte op over broen til Sprotavellir (nu Vollan), en slette ved gaarden Elsæter (Helgasæfr). Sverre laa imidlertid i den dal, som nu kaldes Klosterda1en, kort fra broen; her maatte Erling vende. Sverre drog senere østenfor Nidelven til Klæbu og videre langs elven til en gaard, som heder Kot, som antages at have ligget mellem Leiren og Ekle; han satte over Nidelven paa en flaade, drog udover þ“jödmyrar (Sjetnemyrene) ned til Stafr (Stav) og satte der over Gulaii baade. Efter nogle dages forløb kom han udenfra over Steinbjørg (nu Stenberget) i graalysningen mod Trondhjem og over aasen paa Feginsbrekka hurtig ned mod byen. Paa Kalvskindet, „paa akeren ovenfor taarnet lidt udenfor byen“ (den daværende by), mødte han Erling Skakkes folk. Her faldt Erling Skakke og mange af hans mænd (1179). Kong Magnus flygtede paa skib ud elven. Erling Skakkes lig blev baaret til graven søndenfor kirken,
