HIsToRIE. 253 i Horg. Orm Lyrja fik bønderne til at samle sig, og Halldor paa Skerðingssteðja (Skjerdingstad i Melhus) hjalp ham. Jarlen skjulte sig i en dal, som siden kaldtes Jarlsdalen. Saa drog han med sin træl Kark over Gula til Rimul (Romu1 i Melhus), hvor Thora paa Rimul, en mægtig frue og jarlens elskerinde, boede; han skjulte sig her i en hule, Jarlshulen, som nu ikke er at finde. Senere gik han op til Rimul, hvor Thore skjulte ham og træHen i et svinebol, hvor Kark dræbte ham. Trællen Kark, som bragte„Haakon jarls hoved til Olaf Trygg- vessøn paa Lade, blev af denne halshugget, og paa Niðarholmr (Munk- ho1men) blev jarlens og trællens hoveder hængt i en ga1ge. Olaf Tryggvessøn er den første konge, om hvem det heder, at han blev hyldet paa Ørething. Den nederste del af halvøen Niðarnes heder fra gammel tid øren (Eyrar); her holdtes Ørething; dette sted har derfor; om beretningen om hyldningen her er rig- tig, allerede dengang været et vigtigt punkt i Trøndelagen. Mange konger hyldedes senere paa Ørething; denne hyldning var intet valg, men en dom. Efter gammel norsk opfatning havde nemlig kongeætterne „ode1“ til landet, og paa thinget tildømtes kongerne riget efter gammel lov. Denne ret til at tildømme en konge riget var ikke nogen særret for Ørethinget, ogsaa de andre thing kunde tildømme kongerne riget; Olaf den hellige fik sig saa- ledes paa et thing paa Oplandene tildømt landet efter „oplandsk“ lov. men m hyldningåsl:ed. Det betegnes samtidig som (fll5h2r“iá’r)§ing d. e. alment thing. Det var thing for de 8 trønderske fylker og kun for disse, hvorfor det ogsaa kaldes „de 8 fy1kers thing“. Loven paalagde enhver bonde, der holdt arbeidskarl, at møde frem. Ørethinget, der som lagthing forsvinder i Magnus Lagabøters landslov, holdtes en halv maaned før St. Hans. Olafs fordring til bønderne paa Frosten, at de skulde antage kristendommen, mødte modstand, og deres talsmand var Jernskjægge fra Upphoug i Yrjar (Ophaug paa Ørlandet). Bønderne var her stærkest, hvorfor kongen talte venlig til dem, men senere overlistede Olaf bønderne i et gilde paa Lade, da han var vel væbnet, og truede med, at han, hvis han skulde blote eller ofre, saa vilde han ofre mennesker, og da deres bedste mænd, og han nævnte som disse Orm Lyrja fra Meðalhus, Styrkar fra G’imsar (Gimsan i Melhus), Kaare fra Gryting (i Orkedalen), Asbjørn Thorbergssøn fra Varnes (Værnes i Stjørda1en), Orm fra ]äjoxa og Halldor fra SI(jerðings- steðja. Bønderne, Som ikke var stærke nok, lod sig døbe og stil- lede gidsler. Anlægget af N iðaros eller Trondhjem by til1ægges Olaf Trygg- vessøn, og aaret henlægges til 997. Det heder hos Snorre: „Olaf for nu med sin hær ud til Nidelvens os; da lod han reise huse der paa Nidelvens bred og fastsatte, at der skulde være
