248 søm)RE TRONDHJEMS Anm. Hvad hine runeindskrifter oplyser, er ikke saa særdeles meget: Runeindskriften paa bergvæggen ved Valsfjorden“i Bjugn læses af Bugge saaledes: HAGUSTALDIrPEVArGODAGAS eller Hagustald, Goddags træl. — De 9 runetegn fra Vatn læser Undset RHOALTr og bemær- ker, at indskriften er en overgangsskrift mellem den ældre og yngre runerække, den første af den slags, som er fundet iNorge. Den yngre e1’1Ialder. Fra slutningen af det 8de aarh. er der saa store forandringer i former og ornamentik, at man betrag- ter denne sidste del af den forhistoriske tid som et nyt hoved- afsnit, den yngre jernalder eller vikingetiden. Flere former fra den tidligere periode gjenfindes endnu en tid, og ogsaa i ornamenterne kan tildels paavises en sukcessiv udvikling. Det er navnlig kjendskabet til de keltiske folk i Irland og Skotland, Som har givet stødet til den nye udvikling. Paa den norske vestkyst, saaledes ogsaa i det trondhjemske, findes der hyppig rent irske (eller keltiske) stykker, der maa anses som im- porteret gods. Og ved siden deraf findes der ogsaa mange prøver paa hjemligt arbeide, hvori de fremmede mønstre er efterlignede eller ti1godegjorte. Denne paavirkning fremmedes selvfølgelig fornemmelig ved vikingetogene. Men der kan neppe være tvivl om, at der forud for disse er foregaaet mere fredeligt samkvem, hvorunder nord- mænd fra kyStegnene har gjort handelsfærder til de keltiske lande. Der er der flere omstændigheder, som taler for at regne periodens indtræden fra en tid, der ligger noget længere tilbage end omkring 800. De arkæologiske vidnesbyrd godtgjør, hvad der ogsaa er os bekjendt gjennem historiske kilder, at Trøndelagen i denne sidste periode af den forhistoriske tid med hensyn til befolkningnns tal- righed har indtaget en fremtrædende plads. Fylkernes og Skib- redernes Omfang vidner om en tæt befolkning, og det store antal oldfund taler i samme retning. Der er mange gravhauge fra denne tidsalder, undertiden i h11ndredevis. Mange af dem, som omtales af Schøning og KlituWer, er nu forsvundne. Af betydelige samlinger af gravhauge kan nævnes de paa Vang og Rise.i 0pdal. Man finder fra denne tid baade begravelser med brændte og ubrændte lig. Begravelse af ubrændt lig synes at have været almindeligere og maaske ogsaa at have holdt sig længere i kystegnene. end i de indre strøg. Ligesom paa andre steder af kysten har ogsaa her begravelser i baade været meget anvendt, især paa havkysten, men ogsaa i de indre fjordegne. Tildels har baaden været stilleti haugen paa sin kjøl og liget nedlagt i den, men ikke sjelden har den ogsaa været hvælvet over det rum, hvori liget har været nedlagt.
