BEFOLKNING. 199 Med renslighededen er det daarlig bevendt, ialfald i enkelte bygder. Om Selbu heder det saaledes i distrikts1ægens officielle indberetning i 1892: „Gu1vene vaskes jevnlig, men tag og vægge vistnok yderst sjelden; bad eller vaskning af legemet er en ukjendt ting.“ I “sin bog-Nes eller Bynes skriver Høyem: „De fleste vasker neppe ansigt og hænder mere end en gang om ugen, medmindre man har for sig et arbeide, som absolut tvinger til vaskning for hver gang, det er gjort. — — Hvad skal man sige om det, at mangen bynesing ikke vasker sin krop helt over mere end en eller to gange aarlig? Somme gjør det næsten aldrig.“ Det synes forøvrigt, som om vaskning af stuer, melkeboder og sætre er almindelig, og at rensligheden i husene ikke lader saa meget tilbage at ønske som rensligheden paa kroppen. W Lægerne klager ogsaa over, at fnat er almindelig udbredt i Selbu, Guldalen, Hitteren, Hevne, indre og nordre Fosen. Fra Guldalen og Hevne berettes om nogen bedring; det ansees for nedværdigende at have denne sygdom, hvorfor den i det længste skjules. Kostholdet. Antallet af maaltider er betydeligt, hele 5 til 6 om dagen, saaledes paa sine steder kl. 6 firiaabit, kl. 8 aabit, kl. 12 dugur, kl. 4 non og kl. 8 kvældsverd. Kaffe med Smørrebrød om morgenen er nu almindelig; grød, sur melk, poteter, melkesuppe, tykmelk, velling, Salt fisk, Salt kjød og sild er vel den almindelige kost. Lægerne klager over mangel paa kyndighed i madlagning; saa- ledes heder det fra Guldalen: Det skorter især paa kyndighed i hus- Stel og madlagning; selv gode fødeemner udnyttes ikke ordent1ig. Aarsagen kan tildels ligge i de hyppige maaltider, 5 á. 6 om dagen, hvorved kvindernes tid uforholdsmæssig optages. En fornuftig ledet husholdningsskole, afpasset efter landsbygdens forhold og krav, synes derfor at maatte kunne gjøre megen nytte. Fra Opdal heder det: I Opdal lever befolkningen gjennem- gaaende daarlig; kaffe drikkes til alle tider og i alle aldre, og kjøkkenstellet staar ikke høit. Anæmiske tilstande er derfor meget udbredte, Kvinderne siges lidet at forstaa at ti1berede levnets- midlerne paa en heldig maade, hvorved kosten bliver ensformig og ofte tungt fordøielig. Fra nordre Fosen klager distriktslægen: Kosten er. elendig og primitiv; halvstegte poteteskager er en konstant ret. Fra Orkedalen skildres koStholdet som godt, skjønt noget ensformigt. Den uhensigtsmæssige maade, hvorpaa levnetsmidlerne be- handles, medfører store tab og vistnok ogsaa fordøielsesvanSkelig- heder. Der klages over, at kjød og flesk saltes for haardt, og paa nogle steder har man endnu den skik at lade flesk hænge, til det blir há.rskt, og kjødlaar, til de blir haarde som træ, og mæng- den af disse halvt bedærvede fødemidler betragtes Som et bevis
