17 O søN1)BE TRoN1)HJEMS AMT. Paa en mængde af disse forekomster har der været drevet gruber, dels kobbergruber, dels kisgruber, men stadig drift gjen- nem et længere tidsrum og ned til vor tid har kun fundet sted Ved de til Røros Værk hørende gruber. Disse gruber og Røros Værk er omtalt under herredsbeskrivelserne. Der har været en del ældre kob r, som nui e er i drift, som Selbu vær, Ë s als kobberværk, Løk ens eller M(§ZlÆ2ÏV)oerk, men —tingen af disse gruber har kunnet glæde sig ved en stadi drift. Aarsagen til, at grubedriften ved disse Værker ikk varig, trods de privilegier, hvormed de i ældre tid udstyredes, er først og fremst, at gruberne ikke har været saa særdeles rige, og dernæst den kostbare kjøring af malm og kul lange veie. I nogen grad er den sidste ulempe afhjulpet ved jernbanen, og man har derfor i de senere aar seet sat i drift kis- gruber i stor afstand fra havet som ]fillingdalen og IHøli gruber i Aalen. Særlig har imidlertid jernbanen givet anledning til en betydelig eksport af kis fra Kongens og Arvedals grube under Røros værk. Kromjernsten har været brudt paa flere steder i amtet: i FeragenZjeldene ved Feragen og i Rødhammeren, begge i Røros herred. og derhos i 0pdal; men gruberne er nu næsten helt ned- lagte, idet der kun et enkelt aar udvindes lidt. Alle gruberne laa i serpentin, der er kjendelig ved sin rødbrune farve. Kromjern- stenen benyttedes ved Leren kromfabrik til fremstilling af krom- surt kali, idet malmen smeltedes med potaske, svovlsurt kali og kalkstøV. Der fremstilledes omtrent 130 ton kromsalt aarlig ved Leren kromfabrik i aarene 1851—1865, men nu er denne bedrift standset, og gruberne er nedlagte. Der er faa jerngruber i amtet; til Mostadmarkens jernVærk har der været drevet i Malvik og paa Hitteren, men dette Værk er standset. I Hitteren herred har der ogsaa været drevet paa sølvholdig blyglands og fahlerts, men gruberne er nu nedlagt. Hyttedrvy’ten i amtet er nu indskrænket til den tidsmæssige og vel indrettede ros, hvor dette Værk nu-forsmelter al sin malm. Men forøvrigt har der inden amtet været flere nu nedlagte hytter baade tilhørende Røros Værk og de andre nedlagte værker, som i herredsbeskrivelserne omtalt, og ogsaa i Hede- markens amt har Røros Værk havt hytter. Foruden Leren kromfabrik, der nedlagdes i 1868, har der af hytter ogsaa været anlagt en af et svensk selskab, delvis til tilgodegjørelse af udenlandske malme, i Hommelvik i MalVik. Denne hytte blev imidlertid nedlagt i 1892 efter et par aars drift. TagskuZfere og heller udvindes paa flere steder i amtet, uden at denne brydning nogetsteds drives i stor stil. Tagskifer findes paa Haanesaasen ved Røros, endvidere i Strinden, Klæbu, Selbu, Børsen, Flaa, Orkedalen og Opdal. Klæbersten har været brudt paa ikke faa steder og brydes
