1ð8 SØNDRE TRONDHJEMS Anm. I Trondhjemsfjorden er torske— og sildej‘iskerierr:e de vigtigste. TorskPjiskeriet drives for det meste om vinteren, fra jul af og ud- over vaaren, navnlig langs det nordvestre land. Det fiskeredskab, som sædvanligvis benyttes, er garn, som sættes paa den øvre eg. 50—80 favne. Man faar her stor vintertorsk eller skrei. Den er da paa opsig for at gyde og har som lofottorsken stor rogn og melke. Inde i den fra Beitstadfjorden mod sv. indskjærende smale arm, Værrasundet i nordre Trondhjems amt, drives omtrent paa samme tid et aarvist og meget indbringende skreifiske, der fore- gaar udelukkende paa isen med line og dybsagn. Udbyttet er ganske betydeligt. Den i Værrasundet og den langs det nordvestre land fiskede vintertorsk tilhører en egen fjordstamme, der om som- meren kun holder sig mere spredt og paa dybere vand. Denne fjordtorsk kan fuldkommen maale sig med lofottorsken i størrelse og kvalitet. SmaatorSk fiskes hele aaret rundt paa grundere vand Sammen med anden grundfisk til husbrug. . 1S‘ildejiskeriet drives hovedsageligt om sommeren inde i fjord- arme som Gulosen, hvor silden sædvanlig Stænges med not, dels langs det nordvestre land, hvor væsentlig kun garn, dels fast- staaende, dels drivgarn, benyttes paa grund af de for notestæng mindre gunstige bundforhold. Paa denne tid er silden i regelen fortrinlig fed sommersild med stor ister; dens forekomst er væsent- lig betinget af tilstedeværelsen af aate. I de senere aar har der- hos ogsaa foregaaet et indbringende sildefiskeri i Beitstadfjorden udover høsten til omkring juletider. Denne sild er saakaldt ind- madsild med rogn og melke. Gydningen synes snart at foregaa før jul, snart imarts, som tilfældet er med vaarsilden. Maaske har der for en del aar siden skeet et større indsig af sommersild fra havet ind i fjorden, hvoraf en stor del er bleven staaende i fjordens indre del, hvor den har fundet alle betingelser for sit livsophold, og har saaledes antaget karakteren af en lokal fjordstamme. Gydningen er i de første aar skeet omtrent til sædvanlig tid. Men da generationsorganernes ud- vikling er afhængig af de fysiske og biologiske forhold, hvorunder silden lever, har der ganske naturlig indtraadt en forandringi gydetiden, saa at den oprindelig vaarlegende sild lidt efter lidt er blevet en høstlegende. Den i Beitstaden i januar fangede sild er hverken i størrelse eller i udseende forskjellig fra den i august fangede sild. Den største havde i 1891 en længde af 26 cm., den mindste af 22 cm.; gjennemsnitsStørrelsen altsaa omkring 24 cm. Derimod var der i generationsorganerne en meget tydeligt udpræget forskjel, idet disses udvikling, ganske imod hvad man skulde have ventet, paa langt nær var saa fremskreden som den tidligere undersøgte sildeprøve. Den her omhandlede sild maa ivirkeligheden nærmest kaldes ister- sild, ikke indmadsild. En del af Beitstadfjordsilden har allerede iværk- sat sin gydning om høsten, og dett-e har antagelig været udelukkende
