Side:Norges land og folk - Søndre Trondhjems amt 1.djvu/168

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

CÞ F[SKE OG FISKERIER‘— 157 Fjordens fiskefauna er en meget lang liste, om alle forekom- mende fiskearter medtages. De sæ“Z1JZ—ax;1ige-gnadpyttige fiskesorter Pen saagodtsom alle repræselîtereEÏü1fjorden, —tildels 4iWbeÎty;delig mængdegǫ“g gafggfortrÎnligl kvÈlitet. Enkelte arter er mere sporadisk forekommende, SaasornÎ3ìîSÎmg; makrel og horngjæl. Paa den anden side er her mængder af visse fiskesorter, der i regelen kun fiskes i den ydre Skjærgaard og paa havbankerne, saasom storsei, brosme, stor lange, uer, kveite og byrkelange. Endelig er enkelte fiskearter, som dog ikke henhører til de egentlig mad- nyttige fiske, hidtil alene observerede i denne fjord, saaledes en egen art rokke af betydelig størrelse (raja nidrosiensis). Flerheden af disse fiskearter tilhører aabenbart lokale stammer, der hele aaret opholder sig i fjorden og forplanter sig her. Dette synes endog at være tilfældet med arter, der ellers i regelen optræder som ægte vandrefiske, saasom sild og torsk. Ogsaa laksen gaar regelmæssigt ind i fjorden og mere eller mindre langt op i de større elve, lige- ledes sjøørret, hvoraf .en ikke ringe del f1skes med smaavad om sommeren. Aal er ogsaa almindelig overalt, hvor bunden egner sig for denne fisk. Paa de store dyb i fjorden er der Store mængder af haakjærring og anden ufisk, saasom flere Sorter rokker, guldhaa og svarthaa, den sidste i ganske enorme masser. I det hele Synes fjorden at frembyde ganske ualmindelig gunstige betingelser for udvikling og trivsel af al slags fisk. Der er, som anført, en stor rigdom paa forskjellige lavere Sjødyr, hvoraf en stor del tjener til næring for fisk, og bundforholdene er af en saadan beskaffenhed, at fjorden egner sig til ophold baade for større dybvandsfiske og for grundfisk. Det er navnlig den fra dybet brat opstigende bakke langs den nordveStre side af fjorden, med Sine skogs af sjøtræer og store svampe, der fortrinlig egner sig til ophold for de større fiskesorter, medens de mere langgrunde strækninger paa østsiden afgiver gode pladse for mindre fisk, smaatorsk, hyse, hvitting, flyndre og anden grundfisk. a Forsøg med udsætning af liner vil paa forholdsvis dybt vand give godt udbytte. Saa langt ind som ved Vennes i Skarnsundet fik G. O. Sars paa almindelig torskeline paa 300—400 angler i knapt et bøsse- skudS afstand fra handelsstedet paaskraa af bakken følgende fisk: 23de august 1890. 26de august 1890. 19 brosmer 29 brosmer 5 langer 2 langer 2 torsk 1 byrkelange 2 hyser 13 hyser 2 guldhaa 2 torsk 9 svarthaa 4 guldhaa 2 haakjærringer 4 svarthaa 1 pigrokke 41 fisk ialt. 56 fisk ialt.