134 Søm)BE TRONDHJEMS Anm. Naar de har overvintret i dalene, fortsætter de om vaaren sine vandringer og standser ikke undtagen for hindringer, som de- ikke kan overvinde, f. eks. sjøer; ofte ender vandringen først vel havet, og her drukner de i tusenvis under forsøg paa at sætte over fjorde og bugter. I de lavestliggende skoge og i dalbunden træffes to arter flag- germus, nemlig den langørede flaggerms (pleeotus aar-itus), der neppe gaar længer nord end til “Trondhjemsfjorden, og den nor- diske flaggermus (vesperugo borealis), som er almindeligere. Ek“ornet (seiurus vulgaris) er hyppigt i lavlandets naale— og løvskoge og træffes ogsaa i de høiereliggende Skoge. Vonden (hypudaeus amphibius) er udbredt fra de lavestliggende egne i amtet lige op paa Sætervoldene; enkelte aar optræder den i mængde paa større strækninger og gjør da megen Skade paa græsrødderne. Af sæler forekommer paa kysten f jordsælen (phoca vitulina), ogsaa hyppig iTrondhjemsfj orden, storkobb en (phoca barbata), hvis- fornemste yngleplads er Froøerne. Paa disse øer var sælfangsten tidligere af større betydning end nu, og man skjød ogsaa storkobbe „ærtner“ optil 15 voger eller 269 kg. i vægt. Graasæl (haliehoerus grypus)p er iagttaget flere gange paa Froøerne. Af hvalerne træffes marsvinet eller niS en (phoe(ena Communis) almindelig i Trondhjemsfjorden. Der fældes aarlig en del niser i amtet. S prin ge ren (delphinus deh9his) og hvidskj ævingen (d6Ø)hifl2t-S“ leuCopleurus) holder mest til udenfor kysten. Vagnhunden (grampus area) og staurvagnen (gx;ampus gla- diator) forfølger andre hvaler. Sildehvalen (balaenoptera musCulus) kommer ofte med silden eller torSken, naar de søger ind mod land for at gyde. Fuglene. Af den tidligere meddelte rovdyrstatistik sees, at ørn, bergugler og hønsehøge er hyppige i amtet. Af ørn fore- kommer baade landørnen og hav— eller fiskeørnen, om end antallet af fældede eksemplarer i virkeligheden ikke paa langt nær er saa Stort, som de officielle tal angiver. Det sees, at der fra 1856 -6O er angivet hele 3498 fældede ørne, men den allerstørste del af disse har slet ikke været ørne, men andre forholdsvis uskade- lige rovfugle, med hvilke den er bleven forvekslet. Af det madnyttige fuglevildt i amtet er rypen uden sammen- ligning det vigtigste. W Liryyen (lagopus subab)ina) træffes paa alle amtets fjelde og derhos i kystegnene paa de lyngbevoksede øer. F j eldrypen (Iagopus alpina) derimod er bundet til fjeldvidderne ovenfor trægrændsen. Kun om vinteren træffes den i birkeregionen, hvor den søger sin føde, særlig i birkeknopper. I Selbu, især i Tydalen, fanges en hel del ryper. Unge mænd
