132 søm)BE TRONDHJEMS Au-r. taget afdage de fleste høns der. Fjeld ræven (canis lagopus) følger lemænene paa deres vandringer ofte helt ned i dalene. Af andre dyr forekommer grævlingen (meles faæus), saaledes i Støren og Børsen, omkring Trondhjems by og i Orkedalen. Hist og her, saaledes i Selbu og Tydalen, forekommer ogsaa s k o g m a ar e n (mustela mai-tes). Røskatten (mustela erminea) er almindelig i stenurer, dog hyppigst paa høifjeldet, hvor dens slægtning snemusen (musfela nivalis) ogsaa forekommer. De nærer sig begge fornemmelig af lemæn, musarter og fugleunger. I størst mængde ved kysten, men ogsaa ved elvene inde i landet, endog saa høit som til bartræernes grændse, forekommer oteren (Zutra vulgaris), der efterstræbes paa grund af sit værdifulde skind. I Frøien herred skydes i enkelte aar op til 7O stykker oter. Den forekommer i Selbusjøen. . Af større madnyttigt vildt findes de tre drøvtyggere af hjor- tenes familie: hjort, elg og ren. H jorten (cervus elaphus) forekommer i mængde paa Hitteren, og„=intet§“tèd“îNe1=ge-er„saar„rigt„paa hj-ort som Hitteren. Allerede P. Claussøn siger i 1632, at den findes paa Hitteren, og at den der tidligere har været meget talrigere, end den nu er. Efter et i 1868 gjort overslag antoges der at være ikke langt fra 1000 stykker; i 1875 overgik antallet maaske neppe —4—500. idet et ikke ubetydeligt antal i de sidste ulvefrie aar søgte over til fastlandet. I kolde vintre omkommer mange af sult og kulde. Ad- skillige af de aarlig fældede individer skydes udenfor jagttiden som skadedyr i indmarken. I mindre mængder forekommer den paa de nærliggende øer i RomSdals amt, saasom Tustern, Stabben, Ertvaagø, Fredø, hvor- imod den ikke regelmæssig har tilhold paa Smølen, der er ganske blottet for skog. Paa det tilgrændsende faStland af Romsdalen og søndre Trond- hjems amter viser den sig i ringe mængder i Orkedalen, Suren- dalen og paa flere punkter af Hevne. men Synes her neppe at have fast tilhold i længere tidsrum ad gangen. Dog har den i Orke- dalen i de Senere aar tiltaget i antal, og den viser sig nu jevnlig i smaa flokke i enkelte af dette distrikts skogbevoksede dalfører (saasom i Grytdalen). Om sommeren er der udmærket havn for hjorten paa Hitteren baade paa myrerne og i skogen under furutræerne, hvor bunden mangesteds er bevokset med græs, især hvor skogen er i god bestand. Hannen gaar om sommeren alene for sig selv; det siges, at flere af de store kronhjorte opholder sig paa fjeldene iHevne paa fastlandet. Her feder de sig til høsten. Naar brunsten begynder i slutningen af September eller i begyndelsen af oktober, svømmer disse fastlandshjorte over leden til Hitteren. Brunsttiden varer en maaneds tid. Hjorten spiser da saare lidet, den brøler for at lokke
