SKOG 0G nYBEB. 123 181O—1812, nu en høide af over 23.s m. med stammer op imod 2 m. i omfang. En hel del af skogene i amtet maa betragtes som værnskoge. Skogdirektøren foreslog, at Vedtægter om værnskog efter lov af 20de juli 1893 skulde istandbringes i efternæVnte herreder: 0pdal, Rennebu, Meldalen, 0rkedalen, Røros, Aalen, Holtaalen, Singsaas, Budalen, Støren, Soknedalen, Horg, Flaa, Melhus, By- neset, Klæbu, Selbu og desuden i hele Fosen. Fosens skoge maa for størstedelen betragtes som værnskoge. Der er skogbevoksede øer, kystskoge langs fjordsiderne, fjeldskoge opover lierne og rene fjeldskoge oppe paa plateauerne. I de ydre dele af Fosen fogderi er klimatet gjennemgaaende haardt; øerne mod havet er udsatte for havstormene, og jordbunden er mangesteds mager lyngjord, saa der er sen vækst og sparsom reproduktion af skogtræer, og reproduktionen aftager ved afskogning. Skogene langs fjordsiderne ligger udsatte for storme fra hav og fra fjeld; alt dette opfordrer til at frede om læbelter saavel langs sjøstranden som op mod fjeldet. Inde i fjordbundene og i dal- førerne, som strækker sig opover fra disse, er der skog, som yder ly for den dyrkede mark. Høifjeldets tendens til at strække sig nedover lierne kan ogsaa spores i fjeldtrakterne i Fosen fogderi, hvor hugst i de øvre fjeldbaand har bidraget sit til, at skog- grændsen synker. I mange fjeldtrakter iFosen er der glissen barskog, som giver lidet og daarligt frø med lang tid mellem frøaarene; de yngre planter trænger ly af den ældre skog; hvis denne borthugges, faar uveiret uhindret magt, og gjenvæksten blir lurvede og van- trevne dvergtræer, der ikke giver gavnsvirke eller fortsætter skog- produktionen. Hvert eneste herred i Fosen vilde være tjent med at give Vedtægter til værnskogenes bevarelse. Lov af 20de juli 1893 om værnskog antages af forstvæsenet burde komme til anvendelse paa følgende distrikter af søndre Trondhjems amt: Hele Fosen fogderi, kun med undtagelse af nogle skoge i Skaudalen i Rissen og i Indre Aafjord. Af Orkedals fogderi: hele Opdals herred. Af Rennebu her- red: sætermarkerne paa Nei-skogen med omliggende og tilstødende marker, ved Skumsj()en og paa Re-nnebuskogea mod Soknedalen. Af Meldalen: sæter— og slaattemarkerne ved .Reisa, fjeldovergangene ved Garbe)“g-Dr-agset og indtil Ringevatn, Østfjeldene mellem Fril- sjøen, Græfstadfleld og Holsjøen og Krokvatn, maaske ogsaa Mel- dalskogen mellem Kalstad-—Skjøtskfft. Af 0rkedals herred: stræknin- gerne omkring Søvasli til Ovnfleld, DørdalsZjeld og Gimsetinden m. m. Af Guldals fogderi: hele Røraas og Aalen, markernei Holtaalen og Singsaas, hele Badals herred, af Størens herred: øst- strækningerne i den forrige statsalmenning ved Tillerbækken fra Raasjøen-Langvatn til Singsaasgrændsen i øst; omkring Romstadfleld,
