102 søm)BE TBoNI)HJEMs AMT. Beiter. I de herreder, hvor let forvitrelige skifere er under- grund, og hvor herrederne har stor udst1“ækning, blir beiterne gode og vidtstrakte. Som gode og vidtStrakte maa havnegangene karakteriseres i Singsaas, Aalen, Holtaalen, RøroS og Selb11. Ogsaa i de herreder, hvor dels grundfjeld, dels skifere danner det faste fZjeld, er bei- terne gode. som i Orkedalens fogderi, hvor de i 0pdal tillige er vidtstra“kte. I de smaa tæt befolkede herreder, hvor ler danner under- grunden over større strækninger, blir beiterne smaa. I Fosen er de gode og tildels meget gode i Bjørnør præste- gjæld, Aafjorden og Bjugn og flere steder i Hevne. I Hitteren, Frøien og Fil1an er der tildels tørre lyngheier og myrer, der kun giver daarlig havn; men paa mange steder paa øerne her og paa andre øer i Fosen blir kreaturerne og særlig Sauerne fede om sommeren, trods det nøgne og golde indtryk, som søerne gjør. Taren ansees ogsaa som et godt foder, og fiskehoveder og andet fiskeaËaId og sild benyttes Ee“r““s“om“fðdersurrogater, me- dens man i fjeldene som saadanne bruger løv, ris, mos og heste- gjødsel. Finner og ren. Noget over 10O finner beiter med 5000 til 6000 ren i søndre Trondhjems amt. Efter G—. Storms og Y. Niel- sens undersøgelser, hvilke stemmer med de resultater, hvortil man er kommet i Sverige, er det imidlertid først i de sene1Jgej§§Ð11;h1m- „d;;eder, at fiJ“1nerne— er komne saa langt N“““““ Den mening, at finnerne før har havt tilhold sydligere i Norge end nu, og at de er vort lands urbeboere. som er drevne mod nord, kan derfor ikke fastholdes. n SydgrændSen for det finske folks udbredelse i slutningen af det 15de aarhundrede sættes ved den 64de nordlige breddegrad (Værdalen i nordre Trondhjems amt). I slutningen af det 16de aarhundrede begyndte en finsk udflytning mod vest og syd, efter professor G. Storms mening særlig foranlediget ved nogle af den svenske regjering i beskatningsøiemed trufne forføininger. Inden Norge kom Saaledes nomadiserende finner antagelig noget før ud- gangen af det 17de aarhundrede syd til Tydalen (den nordøstlige del af søndre Trondhjems amt). Senere har de søgt at udbrede sig længere Sydover fornemmelig i trakten langs rigsgrændsen nordenfor den 62de nordlige breddegrad (he-1Ëgmod Fæmundsjøens §xd1ä1ɔäC); W W“““W*“ —W—“ Norske finner kan antages nu efter gammel sædvane at have søgt tilhold og beite for sine ren inden følgende Strækningeri søndre Trondhjems amt: g ffåæ::Z;en hovedsagelig i de derværende almindinger. I Selbu.“ Rotladalens almiuding. I Tydalen.“ samtlige fjeldstrækninger. I Holtaalen: Østeraaens alminding.
