HIsToRIE. 73 Om en af dem, Sigurd Sleva, fortælles der, at han under“ et ophold paa Hørdaland tvang den mægtige herse Klypp Thordsens hustru under mandens fravær til at være ham utro. Dette vakte saadan forbitrelse, at befolkningen paa Vors, da Harald og Sigurd samme høst kom did for at holde thing,.angreb dem, saa at de maatte redde sig ved flugten, Harald til Hardanger og Sigurd til Aalrekstad. Men Klypp samlede sine frænder og venner og an- greb Sigurd. Klypp gjennemborede ham med egen haand, men blev selv straks efter dræbt af en af kongens mænd. Da Haakon jarl efter overenskomst med kong Harald Gormssøn i Danmark havde dræbt Harald Graafeld, fik Harald Gormssøn efter aftalen overherredømmet over Norge, mod at han forlenede Haakon jarl med hele det norden— og vestenfjeldske til og med Rogaland. Haakon jarl beholdt dog ikke denne forlening uforstyrret, idet en af Ex-iksønnerne — de havde efter Harald Graafelds drab op-— holdt sig paa Orknøerne — kom med en flaade til Norge og bemægtigede sig Firdafylke, Sogn, Hørdafylke og Rogaland. Han sad der vinteren (966—967), indtil Haakon tilføiede ham et alvorligt nederlag ved Dingenes i Sogn og tvang ham og de øvrige Erikssønner til at flygte til Skotland. Da Harald Gormssøn, til gjengjæld, fordi Haakon jarl havde p1yndret i Danmark, herjede det sønden— og vestenfjeldske Norge, blev selvfølgelig ogsaa Hørdafylke hjemsøgt Ogsaa ved JomS— vikingernes tog blev Hørdafylke ligesom det øvrige vestenfjeldske Norge fra Agder til Søndmøre herjet. I slaget ved Hjørungavaag, hvor jomsvikingehæren blev slaaet, omtales blandt dem, der ud- merkede sig paa norsk side, ogsaa to hørder, nemlig Thord fra Alvidra (Alver) og hans broder Thorleif Skuma, der imidlertid faldt for Vagn A“akesøns haand. Da Olaf Trygvessøn kom til Norge, landede han først paa Moster og drog derfra til det trondhjemske. Senerehen, da Haakon jarl var bleven myrdet, og Olaf som konge lod sig det være magt- paaliggende at indføre kristendommen i landet, stævnede han blandt andre bønderne i Rogaland og Søndhordland til thing paa Moster. De mødte talrige og fuldt væbnede i den hensigt at gjøre mod- stand; men da det kom til stykket, tabte de modet og lod sig døbe. Paa Moster lod kongen bygge en kirke, paa det sted, hvor han havde landet, da han først kom til Norge. Han satte den sakSiske prest Thangbrand, der senere blev sendt til Island som missionær, til at have tilsyn med kirken. Derefter drog kong Olaf til Gulathing, og her han efter bøndernes opfordring ind paa at give sin søster Astrid til Erling Skjalgsøn paa Sole af Hørda-Kaares æt, mod at bønderne skulde lade sig kristne. Astrid gjorde først indvendinger, fordi hun som kongedatter ikke vilde egte en mand, —der ikke var thegnbaaren; men da Olaf blev vred, bøiede hun sig for hans vilje. Efter at være bleven gift med Astrid fik Erling Skjalgsøn hele Hørdafylke, hele Rygjafylke og det vestlige af Agder i forlening. —
