vEKsTmv. 55 altsaa øst om Folgefonnen), især paa de løse glimmerskifere om- kring Haarteigen og Grananuten. Her vokser foruden de alminde- lige fjeldplanter tillige flere mindre hyppige, saasom: Catabrosa algida, et bitte lidet græs, som vokser paa grus, fugtet af smeltevandet fra den evige sne, Carex ustulata med de kulsorte hængende aks. den kastaniefarvede .]’unCus Castaneus, Koenigia islandica, en bitte liden uanseelig plante, som vokser blandt fugtig mose, den eneste en- aarige af vore fjeldvekster, den blaaviolette Primula scotiea, den vakre, hvidblomstrede Dryas octopetala, blaa Astragalus a(Z)inus og ()xytropis lapponi(:a, to til ertefami1ien hørende planter, endvidere Alsine stricta, Juncus areticus, Carex rarɔ)Clora, Vahlbergella apetala, Poa fleæuosa, og endelig den sjeldneste af dem a1le, Arenaria eiliata. en liden hvidblomstret plante, som findes Heresteds iNordland og Finmarken, men som søndenfor Alstenø kun er fundet paa to steder, nemlig paa Ravnanaasi i Urland i Sogn og ved Munkebo- sæter i nærheden af Haarteigen. I topogr.—hist. beskrivelse over Buskeruds amt af J. Vibe har jeg paa p. 26—28 givet en almindelig oversigt over den norske floras indvandringshistorie siden istiden under vekslende kli- matiske forhold. Da denne fremstilling vedrører hele landet og har anvendelse ogsaa paa Søndre Bergenhus amt, vil jeg henvise læseren til den. . I DyreIiV. Hjorten forekommer endnu i enkelte af amtets herreder, men, som det synes, i stedse aftagende antal. Talrigst er den i 0s og Fuse herreder, ligesom Masfjorden altid har været et af de distrikter, hvor den stadig har havt tilhold. Sjeldnere er den i Sund, Hosanger og Lindaas. “ Vildrenen, der tidligere i store flokke havde tilhold paa Har- dangervidden og de tilstødende fjeldplateauer, er nu særdeles reduceret i antal, dels paa grund af en hensynsløs jagt, som især blev drevet i enkelte distrikter kort efter jagtterminens aabning i august; dels har individerne fortrukket, efterat de tamme rensdyr- hjorde er blevne indførte. Ved kySterne strander undertiden store flokke af delfiner, saa- som af grindhval (Globicephalus melas), af hvidskjævinger (Del- phinus acutus) og af hvidnæser (Delphinus albirostris); og under sildefisket samler sig— ofte i mængde spækhuggere (Or(“a gladiator), foruden den almindelige sildehval (Balaenoptera museulus). Paa en- kelte steder udenfor Bergens-kysten har i aarhundreder foregaaet en temmelig regelmæssig fangst af den mindste af de nordatlantiske bardehvaler, vaagehva1en (Balaen()ptera rostrata). Kystens milde havklima bevirker, at adskillige fuglearter, der ellers tilhører trækfuglenes gruppe, er istand til at overvintre her.
