54 SØN’DRE BEBGENHUS AHT. nes dels af grønne, dels af graalodne vidier (graavid.ier), og af begge er der flere arter. Disse frodige lier fortsætter endnu paa gunstige steder langs fjeldbækkene indtil høit over trægrænsen. Men stiger man endnu høiere begynder vidiearterne at forkrøble. De kryber langs mar- ken som et lavt, neppe fodhøit krat og forsvinder endelig ganske. Sammen med vidieme vokser paa fjeldet ogsaa andre buske som eneren og dvergbirken (Betula nana), og de gaar omtrent til samme høide som de større vidiearter. Paa Voss er imidlertid Betula nana ikke bemærket, saa den der ialfald er sjelden. i En plante, som er eiendommelig for vore sydlige fjeldtrakter og som er hyppig i lierne paa amtets indre fjelde er Gentiana pur- purea, en sydeuropæisk— fjeldplante med en meget bitter rod, som er officinel, og med store, røde blomster, der lugter svagt af roser. Den er kjendt blandt folket under navn af søtrot. Den egentlige fjeldflora er paa Voss fattig og dannes alene af endel af vore almindelige fjeldplanter, endel Sax‘cffrager med hvide, gule og røde blomster, ‘S’ilene aeaulis med rigtblomstrende røde tuer, den røde fjeldnellik (Visearia ab)ina), Gentiana nival129 med de straalende blaa blomsterstjerner, den buskformede, lyng- lignende AZalea procumbens, som ligger nedtrykt til marken i matter, der kan være ganske røde af blomster; den hvide farve er end- videre repræsenteret ved ArabvLs ab)ina og Cerastier, den blaa af de to vakre VeroniCa-arter (V. ab)ina og V. saxatilis); endvidere kan nævnes som voksende paa Vossefjeldene den vanilleduftende, blaa- blomstrede Saussurea alpina, Thalictrum ab()inum med fint delte, bregnelignende blade„rypebær (Arctostaphylos aØoina), de smaa dverg- vidier 1S’alix hev-ba(:ea og S. reticulata (den sidste med under sølv- hvide, netaarede blade), smørbuk (Rhodíola rosea), Alchemilla aëpina- og endel andre af vore almindelige fjeldp1anter. Og høiest oppe, ved randen af de smeltende Snefonner staar renblomsten eller is- ranunklen (Ranuneulus glaeialis) blandt gruset med sine saftfu1de blade og de vakre blomster, som i begyndelsen er hvide, men senere bliver mørkrøde. Paa fjeldene øst om Sørfjorden, især omkring Haar- teigen og Grananuten paa Hardangervidden, er fjeldfloraen rigere end noget andet sted i amtet. Vor fjeldflora er af ark- tisk oprindelse. Den har en mærkværdig lighed med Grønlands flora; thi størstedelen af vore fjeldp1anter gjenfindes i Grøn- land. Men de fleste af denne floraS arter taaler ikke kystfjeldenes milde vintre. Disse planter begynder at spire, strax temperaturen stiger over frysepunktet, derfor maa de ogsaa om vinteren helst dækkes“ af Sneen, for at ikke de unge skud skal ødelægges af frosten. Dette er uden tvivl grunden til, at vore kyStfjelde har saa faa egentlige fjeldplanter, De rigeste kolonier af arktiske planter findes hos os i de indre mod havluften beskyttede, mere kontinentale fjeldtrakter. En saadan koloni, den sydligste, men ogsaa en af de fattigste i Norge, findes paa Hardangervidden (og
