440 SØNDRE BERGENHUS Am:. Tveitevaag. Ved Florevaag paa Askøen findes desuden et sten- brud med 19 arbeidere. Det producerede i 1890 for 11 O0O kr. SkibSfart. I herredet findes 17 skibe paa 436 tons dræg- tighed og med 52 mands besætning. (Se under Aarstad). SaltVandSfisket. I Askøens herred“’? er der i femaaret 1888 -92 gjennemsnitlig pr. aar fisket til Salg af laks og søørret for 2000 kr. og af brisling og smaasild for 68O0 kr.. Begge fiskerier har faldt meget ujævnt. Saaledes fiskedes der i 1888 af laks og søørret for 735 kr., i 1892 derimod for 42OO kr. Af bris1ing og Smaasild fiskedes der i 189O for over 15 5O0 kr., i 1891 derimod kun for omtrent 900 kr. Der er endvidere solgt gjennemsnitlig for 1690 kr. i fedsild om aaret; da der gjennemsnitlig har del- taget 36 mand i fisket, bliver udbyttet pr. mand 47 kr. Det er faldt meget ujævnt. I 1889 deltog der saaledes kun 2O mand i fisket og udbyttet var 3950 kr., altsaa 197 kr. pr. mand. I 1888 deltog der derimod 30 mand i fisket, medens udbyttet kun var 50O kr. eller knapt 17 kr. pr. mand. I 1890 er der i de sta- tistiske tabeller ikke opført nogen deltager i sommersildfisket fra Askøen. 1 Af amtets St0rthingSmænd har ingen været fra Askøen. Topografi. Askøen herred bestaar af meste parten af Askøen samt af den nordlige og vestlige del af halvøen mellem Byfjorden og Fjøs- angerfjorden. Askøen tager sig, naar man ser den fra Byfjorden, ud som en gold og træbar klippeø; men naar man trænger ind i øen, giver den et ganske andet indtryk. Her er der, navnlig i det nord- lige, talrige vande, veldyrkede gaarde og ikke ubetydelige naaleskoge, tildels med store trær. Paa østsiden af øen er der adskillig løvskog, og ved Ask og Hop er der træp1antninger og alléer af mægtige grane, bøge, hestekastanier, aske-, linde— og andre løvtrær. Dette parti af Askøen minder om Fjøsanger. Den smukke ø er sterkt kuperet med talrige høie, aaser, bakker og smaadale. Overalt fra høiderne ser man snefje1dene i Eksingedalen, Ævanger, Voss, 0s og Vikør. Paa den sydlige del af øen er fjeldene steilere og mere øde end paa den nordlige. Her er landskabet i det hele taget mere skog- bart og mindre smilende. I begyndelsen af aarhundredet skal der have været hjort paa Askøen. Paa den del af halvøen mellem Byfjorden og Fjøsanger- fjorden, der hører til herredet, er de nøgne og steile fjelde høiere
— —C
’X“ For et par aar er i de statistiske tabeller Aarstad opført sammen med Askøen. Det tør dog ansees som sikker-t, at det hele fiske næsten ude- 1ukkende falder paa Askøen.
