872 SøN1)aE BERGENI—IUS AMT. Merkelige gaarde og steder. Her medtages ikke andre gaarde end de, hvor det største brug er 8.åo mark, og som altsaa skulde have en salgsværdi af 7000 kr. eller derover. I Hammers sogn. (Skreves i ældre tider Hamars sökn). Ifølge Kraft blev Hammer prestegffæld (hvortil Sandviken i Arne skibrede endnu hørte i 1648) i 1622 c11cÞ egent ig 1632 henlagt til rektoren ved Ber- gens kathedralskole, men igjen frataget ham ved reSol. af 4de juni 1663, indtil det ifølge reskr. af 12te febr. 168ö atter ved ledighed i 1704 kom under rektoratet. Denne ordning vedvarede til l749, da ifølge reskr. af 5te decbr. s. a. kaldet deltes i tvende prestegjæld, Hammer prestegjæld og Hosanger prestegjæld. Hammer kirke paa 0Sterøen er en tømmerkirke med 800 Siddepladse. Den er bygget i 164O. Den ældste kirke var bygget før ]315 og blev nedrevet før 164O. I kirken opbevares et alter med forgy1dninger, der skal være fra den katholske tid. Det skal dog ikke benyttes længere, idet man har faaet et nyt alter. Gaarde paa OSterøen fra vest til øst. Prestegaarden. Skyld 8.s6, bruges helt af presten. Raknes,“ øvre og nedre. Skyld 14.28. —Største brug 3.v2. ValeStrand.— Skyld 15.93. Største brug 4.42. Gaarden tilhørte i sin tid Ole Bull, der undertiden boede her. Erstad. Skyld 2.ä0. To brug paa 1.2å hver. I aaret 1711 fandt der her paa gaarden et spøgeri sted, der vakte o sigt i vide kredse. Om vinteren optraadte der nemlig her en utbord (ɔ: ifølge folketroen et udbaaret eller dræbt spædbarns aand), som angav en af gaar- dens tjenestepiger at være hans moder og morderske, hvorhos den krævede at døbes, og at dens ben maatte komme i kristen jord. Pigen lod sig da ogsaa skræmme til at gaa til bekjendelse om at have født idølgsmaal. Men det kan dog ikke sees, at hun paa grundlag af denne sin bekjendelse er kommen under rets1ig forføl else. Rektor Erik å Møinichen, der var SOgI1e- prest i Hammers prestegjælå indfandt sig nemlig paa aastedet en aften, da spøgeriet fandt sted, og overhørte aanden i katekesen og andet. Da den befandtes at være meget uvidende, drog rektoren deraf den slutning, at det var en bondegut, som agerede spøgelse, o —sandsynligvis har denne hans gjetning medført rigtighed. —Næ1—mere er denne sag omtalt i Øve1—lands Norges historie. ReiStad, nordre og søndre. Skyld 22.6å. Største brug 3.1v. Paa halvøen mellem Byfjorden og Sørfjorden. Horvik, indre, midtre og ytre. Skyld 25.å1. De to største brug 8.ov hver. Vest for Horvik ved Salhusfjorden ligger et Strandsted og i nærheden en trikotagefabrik. 250 indb. “ Paa faStlandet vest for Osterfjorden. Fra syd mod nord. Nepstad. Skyld 12.14. Største brug 3.å3. Her var der i 1887 en aflang stenrøs. Da man kom et stykke ned i haugen, traf man paa nogle stene, som var saa store, at de maatte sprænges
