344 SØNDRE BEBGENHUs Anm. over, og der vokser smuk ask i dalen. Fra høiden har man en smilende udsigt over Trengereidfjorden. Vest for dalen hæver Gu1f je1d et sig. Det stiger jevnt op fra øst, men falder.overmaade brat af mod nord og vest. Navnlig er der frygtelige styrtninger ned mod det snevre og bratte skar, Pilatusgjé1et, der trænger op mod toppen fra vest af. Gu1fjeldet tjener som sømerke, da det sees langt ud over havet. Fra Gulfjeldet har man en glimrende udsigt. Man ser mod syd og øst tæt ved sig Svinnin entZjeld o andre høie fjelde, Samnangerfjorden og Aadlandsfjorden, Tysse fabråer, Gjøn§vitingen og Tveitekvitingen, Fusehalvøen, Fo1gefonnen fra Mauranger til Rosendal, Melderskin og U1venaasi, Tysnesøen, Kloster- 1Zjorden, Stordøen, Bømme1øen, mod vest havet fra Haugesund til Sogn, Haug- landsdalen, skogen og vandene paa 0shalvøen, skjærene og holmerne i Lyse- fjorden, øerne i Sund og Austevold, Fanehalvøen og Sartorøen, grønne mar- ker vest for Bergen, graabrune øer bag graabrune øer stadig lavere og lavere ud mod det yderste hav, de under1ige, kegleformede fjelde paa Holsenøen og omkring Alversund, alle de ta1løse fjfirde, bu(gter og sunde ved Lindaas og paa Ra øen og de omlig ende øer. Od nor og nordvest ser man 0ster- fjorden og det yderste af SørfZjorden, Arne fabriker, 0sterøen med sine bratte fie1de, med sine blinkende vande og talrige gaarde baade langs kysten og i det indre af landet, Sø1—fjordens spa1te, Bolstadtjordens spalte, Eksinge- dalens kløft, høie, snedækte fjelde mod nord og nordost — blandt disse vistnok Kvitenaasi —— og fjeldene sydvest for HamIegrøvand. Fra Tysse trænger Frolandselvens og dens fortsættelse Eke- dalselvens dalføre op mod øst. Det er en paafa.ldende trang dal, der er omgivet af steile, men ikke særdeles høie fjelde. Navnlig er dalen meget snever nedenfor det Sted, hvor Bordalselven falder i EkedalSelven. Her danner den en kløft, hvor der knapt er plads til mere end elven og fodstien. Kommer man øst fra, vil man være tilbøielig til at fortsætte sin gang nordover langs Bordalse1ven, fordi man lettelig overser den snevre kløft, hvorigjennem elven fortsætter, idet den bøier i en ret Vinkel mod syd. Ogsaa Ekedalselvens sidedale er trange. “ Enkelte af gaardene i 0s hovedsogn paa det Sydligste af halvøen er leilændigsgods under Rosendal. Mange af gaardene i Samnanger og ved 0vredalsvand lider tildels af oversvømmelse. Enkelte høitliggende gaarde lider ogsaa skade af storm og et par af skred og frost. Hoideforhold. I 0s sogn. Lysehorn . . . 40O m. Storevarde .... . 314 „ Lifjeld ....... . 2c57 „ Toppen af øen Strønen . . . 207 „ Os kirke ...... 8 „ Klyve gaard ............ 66 „ Hatvi.k do. ............ —5O „ Møsnuken mellem 0sda1enog Samnangerfjorden 637 „ Graafjeld ved Samnangerfjorden ..... 477 „
