W “ os HEBBE1). W 343 Fra Lysehornet, nord for Lysek1oster, faar man et godt overblik over det omliggende landskab. Man ser ret under si hele Osdalen med sine talrige vande og Nestun-0sbanen, Haugsdalen og fiaugsdalsvandet næsten i sin helhed, hele Lysefjorden med sine grønne strande og den skogrige halvø mellem Lysefjorden og Os kirke,“ ta1løse øer og nøgne skjær i Lysefjorden, øerne ved Sund og Fjeld med sine rønne enge, hele Sartorøen„ hele Fane med Fjøsangers parke og haver,l hei Bergens by, Lyderhorn, Løvstakken, Ulrikken og de andre Bergensfjelde, fjelde paa Holsenøen og ved Alversund, dalføret mellem Nestun og Arnevaag, 0sterøens fjelde, de høie, brune fjeld- koller mellem Osdalen og Samnanger, de snespettede fjelde ved Hamlegrø- vand, Gjønkvitingen, og høie fjelde længer mod vest, maaske i Jondal. Mod s dost ser man halvøen mellem Bjørnefjorden og Hardangerf.“orden og bagenfl7)r denne Folgefonnenð, Melderskin, Ulvenaasi og de øvrige f3osendals- fjelde, og mod syd Tysnesøen, fjorden langs denne, Stordøen, fjelde ved Ølen, Sveen og Valestrand og Bømmeløen med Siggen. Naar bortsees fra de nærmeste omgivelser, så)iller, seet fra denne høide, fjeldene med den spar- somme trævegetat-ion, van ene og lynghederne hovedrollen, medens det dyrk- bare land og de frodige, løvrige lunde i dalene for det meste er skjult. Syd for Osda1en og langs kysterne forøvrigt er landskabet mildt med veldyrkede gaarde og megen løvskog. Enkelte eien- domme, tilhørende mere formuende folk, er omgivet af smukke parke med frugttrær og gamle eks. Fra det sydlige af 0sba1vøen ser man flere steder fra selve landeveien Folgefonnen og Rosendalsfjeldene. Langs sydvestkysten af 0s ligger flere beboede øer. StørSt af disse er Strønen, 6.ÖV km.2 med 107 indbyggere. En snever, myrlændt dal med enkelte gaarde, He glandsdalen, trænger Sig op i nordostlig retning fra gaarden Lund, 1 km. nord for 0s kirke. Den Strækning langs Samnangerfjorden, der hører til 0s sogn, bestaar af fje1de, der styrter steilt ned i fjorden, og som kun leVner Plads til en eller to gaarde, men udover de næsten lodrette k1ippevægge hænger der en bugnende og spraglet vegetation af de forskjelligste trær: matgrønne hængebirke, tindrende grønne linde, lysegrøn hassel og ask, blaagrønne furuer og mørkegrønne eks. Samn anger sogn omfatter strækningerne omkring det indre af Samnangerfjorden og de fra denne opgaaende dale. Fjeldene langs den del af “Samnangerfjorden, der hører til Samnanger sogn, naar op til en større høide og er goldere end dem, der ligger langs den del af fjorden, der hører til 0s sogn. Ved det inderste af fjorden (Aadlandsfjorden), er der dog en frodig vegetation af løvtrær og en smule furuskog. Foran de høiere fjelde ligger der langs fjorden fra gaarden Vaage og nordover til indløbet af Aad- landsfjorden talrige smaakoller. 0mkring det inderste af Sam- nangerfjorden (Aadlandsfjorden) og ved bunden af Trengereidfjord er der tæt bebygge1se. Forøvrigt ligger der gaarde spredt den hele vei langs kysten. Fra Aad1and kirke gaar der et høitliggende dalføre over til Trengereid ved Sørfjorden. Det har i sit øverste parti en temmelig gold karakter, men der er dog gaard— og pladsbebyggelse helt V
