342 SØNDB—E BERGENI—IUS mr. Fabrik— og grubedri1’t. I 0s findes der en uldvarefabrik med 100 arbeidere ved Tysse i Samnanger. Et par mindre sagbrug er ogsaa oprettet paa gaardene Gaupholm og Solberg i Samnanger, hvor man tænker at faa istand et par smaa tøndefabriker. Grubedrif t findes ikke i Os. Der har heller ikke tidligere været nogen. Derimod er der) paa Kvennes, øst for Aadlands- fjorden, et klæberstensbrud, hvorfra sten er taget til posthuset i Bergen. Ligesaa er der ved bunden af Aadlandsfjorden et k1æber- stensbrud, hvorfra stenen til børsbygningen i Bergen er hentet. Granater og bjergkrysta1 findes i 0s sogn. Ogsaa hellebrud dreves for omkring 3O aar siden i 0s. Nu er driften ophørt eller er i alle fald kun høist ubetydelig. Der findes ligeledes et lidet baad- byggeri, 0sørens baadbyggeri kaldet. Tidligere dreves baadbyg- ningen i Os i meget større udstrækning end i de sidste aar. Der solgtes saaledes for henved 7000 kr. aarlig for 1O aar Siden og længer tilbage. Baadene bliver for det meste kjøbt i kysther- rederne mellem Stavanger og Bergen. Som husflid drives i 0s en temmelig udstrakt træskof ab rika- tion. Der kan sælges for 17 à 18 00O kr. om aaret. (Se en afhand- ling af H. Skadsem i Tidskrift for skogbrug, 1ste aarg. no. 1). SkibSfart. Os havde i 1893 9 fartøier paa tilsammen 272 tons drægtighed og med 35 mands besætning. SaltvandsfiSket. Af bris1ing og smaasild er der i femaaret 1888—92 solgt gjennemsnitlig for 3960 kr. aarlig, af laks og søørret for 13O0 kr., af andre fiskesorter for 6000 kr., af hummer for 925 kr. og af østers for 22O kr. Mindst ujevnt er laksefisket. Af østers fiskedeS der i 1889 for 7O0 kr., men i 1888 og 189O for intet. I sekstiaarene blev der gjort forsøg med kunstig østers- udklækning paa Lysekloster. Af amtetS St0rthingSmæ1id har ingen været fra Os. ’I’opografi. 0s bestaar af to sogne, 0s sogn og Samnanger sogn. 0s sogn, der omfatter det sydlige af halvøen mellem Sam- nangerfjorden og Korsfjorden, er et kuperet landskab med en rig og afvekslende vegetation og med talrige koller og aasstrækninger skilt ad ved smaadale. Mellem Oselvens dalføre og Samnanger- fjorden strækker der sig et noget større sammenhængende fjeld- parti. Selve det dalføre, hvori Oselven rinder, er noksaa bredt med mange vande og en del furumoer og begrænset af bratte fjelde mod øSt. Mest naaleskog er der dog i partiet omkring Lysefjorden paa Lyseklosters eiendomme og i dalene og paa aasene syd for Lysefjorden. I skogens i 0s, navnlig i Lyseklosters skoge, er der hjort. L lam
