Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/339

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

334 søm)B.E BEBGENHUS Anm. drift, i amtmændenes senere femaarsberetninger og maa saaledes være ned1agt. Grubedrift findes ikke i herredet. Der har heller ikke tid- ligere været nogen, fraseet at der ved Lygrefjorden har været forsøgt drift af et par gruber under KriStiansgaves kobberverk i Ølve. Hellebrud findes paa sydsiden af Ekelandsfjorden, men drives ikke med synderlig kraft og har ringe betydning. SkibSfart. Fuse havde i 1893 15 fartøier paa tilsammen 242 tons drægtighed og med 45 mands besætning. SaltVandSfiSl(et. Af brisling og smaasild er der i femaaret 1888—92 solgt gjennemsnitlig for 73OO kr., af laks og søørret for 940 kr. og af hummer for 1510 kr. Fisket er meget ujevnt. navnlig for sildens og brislingenS vedkommende. I 1888 fiskedes der til Salg for over 17 0OO kr. I 1891 og 92 kun for henholdsvis 450 og 40O kr. Af amte1S st0rthi11gSmænd har ingen været fra Fuse. Topogr-afi. Fuse omfatter i det væsentlige strækningerne øst for Bjørne- fjorden og det sydlige af Samnangerfjorden. Fra Bjørnefjorden og Samnangerfjorden trænger der fire fjerde ind i herredet, Lygre- fjorden sydligst, derefter Sævareidfjorden, Ekelandsfjorden og Aadlandsfj orden. Saavel langs kysten som omkring fjordene er der adskillig bebyggelse, der dog ikke gaar synderlig høit, men holder sig langs Stranden. Navnlig er bebyggelsen tæt og landskabet frodigt paa kyststrækningen syd for Sævareidfjorden og paa halv- øen mellem Sævareidfjorden og Ekelandsfjorden, hvor kirken ligger. Ved Lygrefjorden ligger bebyggelsen spredt paa løvklædte bakker mellem koller bevoksede med — sterkt medtaget — naaleSkog. Fra bunden af Sævareidfjorden trænger der en en temmelig trang dal op i nordostlig retning. I sit nederste parti er bunden af denne dal opfyldt af et smalt vand, Henangervandet, mellem bratte fjelde. I Sit midterste parti udvider dalen sig derimod omkring det brede, af talrige øer opfyldte Skogseidvand, der er omgivet af løvrige koller, medens høie og nøgne fjeldkolosser. navnlig Gjøn- kvitingen, rager op i baggrunden. Den øverste del af dalen, der fortsætter fra østsiden af Skogseidvand i nordlig retning, kaldes øvre Haalandsdal. Det er en trang dal mellem næsten ganske skogbare fjelde, der navnlig i det øverste af dalen er høie og steile. Øvre HaalandSdal hører til amtets trangeste og mest impo- nerende dale. Selve dalbunden er flad og godt dyrket og elven snor sig stille frem mellem grønne marker. Fra bunden af denne dal trænger et meget snevert og urfyldt skar opover mellem de to svære fjelde, Gjønkvitingens og Tveite-