FUSE HERB‘ED. 333 Af de øvrige er 6 husmænd. Af kvinder sysselsat med fabrik- industri er der 7, af haandverkere 15 og af kvinder sysselsat med smaaindustri 81. Af rentenister, kapitalister og godseiere er der 3 og af fattiglemmer m. v. 16. . DiSSenter. I Fuse er der ingen dissenter. Hei-redetS samlede Skyld udgjør 1086 mark 8 øre. Denne skyld er fordelt paa 134 gaardsnummere og 362 parceller. Af parcellerne er: 29 under 1O øre, W 38 mellem 1O — og l skyldmark, 246 — 1 skyldmark — 5 — 46 — 5 —— — 10 — 3 over 10 — Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere, faar man som middelværdi for jordbrugene 3.34 skyld- mark. Da skyldmarkens salgsværdi inden herredet efter gjennemsnittet for 1889—93 udgjør 1387 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene udgjøre 4632 kr. eller med fornødent fradrag omkring 4500 —kr. F0r11uIen udgjorde i 1891 1 525 50O kr. eller 439 kr. pr .indi- vid og indtægten 52l 890 kr. eller 150 kr. pr. individ. Antallet af fattig-understøttede udgjorde i 189O 74. F0lkemængdenS beVægelse. Ifølge professor Aschehougs be- regninger udgjorde folkemængden i 0s og Fuse tilsammen i 1665 8060 indb. og i 1769 3673. Gaar man ud fra den forudSætning, at forholdet mellem herrederne den gang var —som nu, skulde 189O folkemængden i Fuse have udgjort: . I 1665 . . . 1327 indb „ 1769 . . . 1593 —- „ 180l var den 2107 —- „ 1825 . . . 2173 — „ 1845 . . . 2811 — „ 1865 . . 3173 — „ 1875 . . . 3220 — 3475 Fuse er gaaet stadig fremad.. ]ñet.var dog allerede 1 det 17de og 18de aarhundrede forholdsvis tæt befo1ket. Fabrik.— Og grubedrift. I Fuse findes der ét teglverk med 17 arbeidere paa Vinnes ved Bjørnefjorden, én margarinsmør- fabrik med 7 arbeidere ved Ekelandsosen og ét træsliberi med papirfabrik med 68 arbeidere ved bunden af Sævareidfjorden. Mellem 1871—75 blev der anlagt en snellefabrik med 10 arbeidere ved Ko1dalsfossen. Den omtales ikke blandt-fabriker, som eri
