JONDALS HERRED. 27 7 fisket gjennemsnitlig for 2000 kr. “laks og søørret om aaret. Ud- byttet har i dette femaar været ujevnt men stigende. I 1892 fiskedes der saaledes for 3300 kr. I 1891 og 92 er der desuden solgt for tilsammen 1600 kr. i smaasild og brisling. Indbyggerne i Jondal deltager ikke i de store kystfiskerier som fiskere. Derimod drager de med sine jagter til fi:kepladsene og kjøber fisk. Paa denne handel lægger de undertiden betydelige formuer op; men i uheldige aar kan de ogsaa tabe meget. Saaledes skal Jondal for to aar siden have tabt 80 000 kr. paa fiskehandelen. Af amtets Storthing-smænd har ingen været fra Jondal. Topogr-afi. Den største del af Jondal herred ligger paa østsiden af Samlenfjorden; en mindre del ligger paa vestsiden. Den kystrand, der ligger paa østsiden af fjorden, bestaar for det meste af steile fjelde, der navnlig i den sydlige del er nøgne og skurede. Bebyg- gelsen ligger spredt i viker og paa nes. Fra kysten trænger der to dale ind mellem fjeldene. Den nordligste, Samledalen, er i sit nederste parti et vel dyrket bakke- landskab. Længere oppe gaar dalen over til at blive en temmelig snever sæterdal mellem høie fjelde. I det nederste parti af dalen ligger en moræne. Den sydligSte, Krosdalen, er en 12 km. lang. løvrig dal med et par Smaavande, hvor bebyggelsen ligger i græn- der paa smaaflader. Fjeldene langs dalens sider er bratte, men ikke meget høie, før man kommer langt op i denne, hvor Saxeklep med sin skarpe ryg og andre høie, golde og vilde fjelde rager op over dalen. Her oppe skal der være dyb og ypperlig jord, og her er den tætteste bebyggelse i hele dalen. Helt oppe i bunden af dalen ligger to sætre, Sjausæter og Botnvand, af hvilke den sidste tilhører Ullensvang. Fra fjeldet Daaren paa nordsiden af dalen faar man et udmerket over- blik over den nordøstlige del af Folgefonnhalvøen med Samlendalens revne og Samlehovd fjeld i bag-grunden, over indre og ytre SamlenfÌjord, Vikør, Øistesø, Fiksensund og hele fjeldpartiet paa den anden side af fjorden -Merkelige er de 2 å 3 morænelignende nes, der skyder frem tvertover dalen, det ene bag det andet,— og hvorigjennem elven har brudt Sig en snever vei. De ser ud som moræner, men bestaar væsentlig af fast fjeld. Nede ved fjorden i nærheden af kirken er der betydelige terrasser af løse materialier. Fra det nederste af Krosdalen trænger der en meget trang sæterdal, Stensdalen, ind mod syd. Der er løvvegetation og rige beiter i dens nederste parti; men den ender i sit øverste parti i en botn mellem steile og nøgne fjeldsider. Hele partiet syd for Krosdalen, navnlig den østlige del, der grænser til Folgefonnen, bestaar af vilde fjelde med steile rygge, bratte styrtninger og dybe skar. “ Fra Juklevatshorje sydøst for Steinsdalen,— faar man et udmerket over- blik over Folgefonnen, fieldene i Mauranger ved Ænesdalen og ved Rosendal,
