Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/271

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

266 Sønnen BERGENHUS Anm. Her findes ogsaa gravhauge. En uhyre stor haug, 5O skridt lang og 15 m. i-øi, ser ud som en gravhaug; men kan paa grund af sin størrelse neppe være det. . 0sa. Skyld 20.88. Største brug 6.ä9. Fra et af husene i 0sa kunde man ifølge ugebladet Hermoder no. 19 for 1824 gjennem ljoren i taget se en af fjeldtopperne. Saavel ved gaarden 0sa som i Austdalen og Norddalen findes der kuldehuller. Omtrent 100 m. fra et af kuldehullerne i nærheden af gaarden 0sa findes der et varm ehul. Det ligger oppe i fjeldet antagelig omkring 50 m. høiere end k-—ldehullet. Det omtales allerede i det ovennævnte numer af Hermoder, og det heder, at varmen er saa stor, at et menneske vil kunne opholde sig der nøgen saavel sommer som vinter. Det skal være bleven opdaget for omtrent 100 aar siden af en l1onde, der tilfældigvis ko-n forbi hullet og kjendte en varm luftstrøm komme ud af aabningen. En tempera- turmaali11g som i vinterens løb paa min anmoding blev sat i verk af hoteleier Lindebrække, og som blev udført af to gaardbrug1“re i 0sa, Elling Larsen og J Z1ha11nes EllingsC—n, gav som resultat + II grader Reaumur (henved 15 gr. Celsius) inde i “hulen, medens kulden sam1idig var + 7 grader R. (henved 9 gr. C.) udenfor. Der var altsaa den nævnte vinterdag en forskjel paa om- kring 23 gr. Celsius mellem temperaturen inde i hullet og udenfor. Hullet er omtrent mandshøit og ikke dybt-. Hullet er, saavidt jeg ve-d, ikke under- søgr af nogen videnskal)smand, og nogen rimelig forklaringsgrund tll’ at tem- peraturen er saa høi inde i denne hule, har jeg ikke hørt. Lige ved kuldehullerne, altsaa ogsaa omtrent 100 mi nedenfor varme- hullet og 50 m. over havet, ligger et tjern, der kaldes Solskinstjernet. Under almindelige forhold er dette tjern tørt o bestaar da kun af en almindelig græs- bevokset. skaalformet fordybning i jor(§en med et gjennemsnit af 10 a 20 m. og en dylide af 1Ij2 a 2 m. Under visse omstæn igheder fyldes imidlertid d-—une fordybn1ng med vand, og der kan da i nogle dage strømme ud af det saaledes dann-—de tjern en temmelig stor bæk, hvilket viser, at det faar stadig tilløb. Tjernet fyldes pludselig uden foregaaende varsel, og det hænder, at folk, som befinder sig nede i den lille fordybning, først bliver opmerksom paa fyldingen ved at de føler, at de bliver vaade paa benene. cVandet kom- mer da væ11lende frem af den svære ur, der ligger under fjeldets fod aa tjernets østside. Vandets tilsynekomst er uregelmæssig. Der kan være tid)er, da tjernet hele aaret rundt er tørt. Til andre tider kan tjernet fyldes hyppig. Da jeg ifjor sommer (1894) var paa stedet sidst i juli, var tjernet tørt, men samme vaar havde det været fuldt. I marts iaar (1895) var det fuldt og bækken strømmede rigelig. Fænomenet er ikke knyttet t-il bestemte aars- t1der. Tjernet kan fylde sig saavel sommer som vinter. Heller ikke ned- børen har nogen indflydelse. Tjernet kan være tørt uagtet vedho1dende r1—gnveir, og det kan fylde sig i varmt solskinsveir, kanske hyppigst da, og det er ogsaa denne eiendommelighed ved tjernet, der har skaffet det navnet So1skinstj1—rnet. Folk paa gaarden tror dog at have gjort den iagttagelse, at tjernet hyppigst fyldes, naar der efter længere tids nedbør intræder varmt og tørt veir. At tjernet fyldes, skal ogsaa tyde paa, at der vil blive længere tids godt veir. Efter lang tids tørke skal det aldrig hænde, at tjernet fyldes D—-t vand, der kommer frem fra uren og fylder tjernet, skal være oldt, men have den samme temperatur sommer som vinter. Naar Solskinstjernet har fyldt sig om vinteren, fryser det heller aldrig, men forsvinder sædvanlig gjennem jorden efter et par dages forløb uden at efterlade noget slags 1sdække. Den sne, der maatte findes paa tjernets bund ved Vandets frem- brud, tør op efter faa timers forløb. Solskinstjernets tilsynekomst eller for- svinden synes ikke at staa i nogensomhelst forbindelse med vaCndmængden i den nærliggende elv. I marts iaar, da tjernet var overfyldt, var elvene næsten tomme En af de i nærheden værende ku1dehuller ligger saa tæt vedf §gl;skinstjernet, at det er vanskelig at komme hen til hullet, naar tjernet er u .