Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/270

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ULv1K HEBRE1). 26—5 I nærheden paa gaarden Aaseim er en stue, der skal være 200 aar gammel Vambeim. Skyld 21.14. De-største brug 8.o6 og 7—01; Spaaneim. Skyld 20. Største brug 8.1.5. Her boede paa kong Haakon Haakonssøns tid en mægtigt mand ved navn Agmund, der — som det synes — omkring aar 1217 tog orset, men valgte en egen vei til det hellige land. Sammen med nordmøringen Andreas Sjaumæling (Sjymling) o haalogalændingen Helga Bogranssøn drog han med to skibe til Bjarmeland, iver han kjøbslog en sommer. Om høsten vendte Andreas tilbage til Norge, men Agrnund og Helge blev liggende i Dvina- floden. Senere begav Agmund sig til Susda, hvor han blev vinteren over. Her spurgte han, at Helge Bogranssøn og hans kamerater, der var bleven tilbage i Bjarmeland, var bleven dræbt at landets konge. Han drog da til Holmgaard eller Novgorod, hvorfra han fortsatte veien nedover til det hellige land. Herfra vendte han den almindelige vei tilbage til fædrelandet. I aaret 1310 nævnes en Thorgeir Peterssøn som bosat— her; denne maa have været en rig og anseet mand. Ligesaa Peter Peterssøn, ridder, og Baard Peterssøn, ri der og gulathingslagmand og senere fehirde i Nidaros, † efter 1334. Efter sagnet skal her have staaet et nonnekloster. Dette kan dog ikke forholde sig saa. Umuligt er det dog ikke, at gaarden i senere tid kan have tilhørt Nonneseter i Bergen, og at der har staaet et hospits her; men ogsaa herom fattes enhver oplysning Her findes et par gamle svære kjældere. Vestreim. Skyld 15.85. De to største brug 7.99 og 7.o3. Hje1tnes, paa østsiden af Ulvikfjorden ligeoverfor kirken, ét brug 1O.4v. Her“ boede i slutningen af forrige aarhundrede Kristofer Sjurdssøn Hjeltnes. Kristofer, der nedstammede fra presten Thure Hanssøn Smiths datter BrynhiIda, gik i Spidsen med træplantn1nger, biavl og potetesdyrkning, hvis udbredelse der i egnen skyldtes ham. Han blev paa grund af sine for- tjenester heraf opta en som medlem af det danske landhusholdningsselskab. I 1768 blev han af §(ong Kristian VII. benaadet med et ærestegn — en kro- ninåsmedalje af sølv. Han’ viste ogsaa en efter forholdene storartet gav- mil hed. Saaledes stiftede han i 1783 to smaa kornmagasiner for Kinservik og Graven. Et bevis aa den agtelse, han nød hos sin samtid, har man deri, at digteren Jens BetlitZ 1795 dedicerede ham første oplag af sin bog »Sange for den norske bondestand«. Kristofer Hjeltnes døde i begyndelsen af det 19de aarhundrede (1801 eller 1802). 0ppeim. Skyld 28.8å. Største brug 8.4v. Saavel paa Oppeim som paa mange af de andre gaarde rundt Ulvik- bugten er der gravfelter. Enke te af røserne har en betydelig større1se. Ljone. Skyld 27.s8. Største brug 4.v9. Hakestad, øvre. Skyld 36.32. Største brug 7.1o. Delvis lei.lændingsgods under Rosendal. Lekve, nedre og øvre. Skyld 34.Öo. De to største brug 10.45 og 7.os. Gaarden skal være udsat for elvebrud. — Ulvik prestegaard. Skyld 4.48, bruges alt af presten. Torblaa. Skyld 25. De to største brug 3.19 hver. Øidven. Skyld 20.60. De to største brug —5.02 og 5.oo. Lei- lændingsgods under Rosendal. Haaeim ved 0safjorden. Skyld 23.21. Største brug 6.v1.