U1”‘I‘ENSvANG HEB.RED. 287 nede ved stranden, og endnu i august og september kan man finde rester af disse snemasser ved søen. Naar skredet gaar, skal man merke lufttrykket paa preste-gaarden paa den anden side af fjorden. I Kinse rvil(. Kinservik har sit navn af den her udfaldende elv Kinso (gammel form KinZ). Kinservik, Graven og Ulvik var ét prestegjæld indtil 1608, da Kinservik blev slaaet sammen me 0dda og Ullensvang. Presten boede i Kinservik til 1645, da han blev tilpligtet at bo i Ullensvang. Kinservik kirke er en stenkirke med 55O siddepladse. Den har intet taarn, Den er opført før 1250. Nogle proceSsionsstave og et par tavler med malerier fra 13de eller 14de aarhundrede skal findeS i Bergens musæum, hvortil de er forærede af menig- heden. I 182—5 fandtes der i kirken et gammelt alterskab med fløidøre, der nu ikke længer eksisterer. Prækestolen er fra be- gyndelsen af 17de aarhundrede. Den 7de mai 1865 opstod der netop, medens folk var samlet i kirken til gudstjeneste, et temmelig sterkt jordskjælv, saa den gamle’kirke svaiede frem og tilbage, og sand og kalk dryssede ned fra væggene. Menigheden, der ikke forstod, hvad der var paafærde, blev meget forskrækket og søgte saa hurtig som mulig at slippe ud af kirken. Trods den store træn sel og skjønt flere hoppede ud af vinduerne, kom dog ingen til alvorlig skade I 1679 laa der paa kirkegaarden to stene med runeindskrift. Den ene er forsvunden, men den anden ligger eller laa der endnu i 1866. Rune- indskrilten er dog borthug(get og erstattet med en nyere indskrift. I nær- heden paa gaarden Sandvi er der levninger af et langskibsnøst 31 meter lan t-, mellem 12 og 13 meter bredt og muret paa begge siden I dette nøst skal ford11m Kinserviks ledingsskib have havt sin plads. Nøstet ligger ca. 5 meter over havets overflade. Tæt ved kirken findes en gammel stue med røgovn, der bruges til kirkestue. Tidligere skal den have været tingstue. Her er ogsaa tomt efter en gammel gildestue “, og der skal ligeledes være levninger af saltkogerier. Tingstuen er nu forandret, da man flere gange har afsaget hjømerne og flyttet væggene sammen. Ved Kinservikl1ug1 en skal skotterne i det 16de og 17de aarhundrede have hentet trælast, og traditionen vil vide, at der skal have været et strandsted paa denne plads; sagnet fortæller, at der har været 300 borgere paa stedet. I en beskrivelse af Bergens stift fra 1714 heder det, at der den gang endnu var rester af de engelskes kjældere og boder. Store hobe af flintesten, der ligger ude i Kinservikbugten, skal skrive sig fra hin tid og være ballast, som skotterne har kastet ud. Gaarde fra vest mod øst. Syd for Samlenfjo-rd, Utne- fjord og Eidfjord. . Alsaaker, indre og ytre. Skyld 40—97— De to største brug 8.s6 og 7.27. Her er et stort gravfelt. O saa paa de andre gaarde paa den del af Folgefonnhalvøen, der hører til Kinservik findes der rester af gravhauge. Der er ligeledes røse og levninger af gamle agerrenner i den høitliggende sæterdal, der fra ytre Alsaaker trænger østover. Lote. Skyld 42.42. Største brug 5.11. Hesthammer. Skyld 11.36. Største brug 5.26. Gaarden var i 1723 sorenskrivergaard.
- xV— —
ðÞ Om gildestuen i Kinservik og de hardangerske gilder i almindelighed se L. Daae, Norske bygdesagn I (2 udg.) s. 64 ff.
