236 SØNDRE BERGEN’HUS Anm. I nærheden har der tidligere været saltkogerier. Paa gaarden er lev- ninger af flere gravhauge, hvoraf et par meget store. Ogsaa paa flere af de nærliggende gaarde har der været gravfe1ter. Paa Aganes nær gaarden findes en stor røs. Paa mange af gaardene i Ullensvang har der lige til det sidste staaet gamle røgstuer. De begynder dog nu hurtig at forsvinde. Ved stranden nedenfor Aga ligger en stor sten, omtrent 2 meter høi, 3 a 4 meter lang og 1IZ2 meter bred. Den kaldes klokkestenen og har faaet sit navn, fordi den giver en klokkelignende klang, naar man slaar paa den med en sten. Der er flere dyhe, skaalformede huller i stenen, der er op- staaet ved, at folk har slaaet paa den med mindre stene. Klangen er navnlig smuk, naar man med en sten hanker i disse forsænkninger. Der findes paa Aga i en høide af omtrent 15 m. over havet 3 jættegryder. JaaStad, indre og ytre. Skyld 4O.4s. De to største brug 6.27 og 6.19. Paa Jaastad levede i begyndelsen af det 14de aarhundrede fru Ragna Marteinsdatter, der af sin familie blev tvungen til at give sig ind i Nonne- seter kloster i Bergen. Herom er to breve bevaret. I det første, som er dateret 2den Oktober 1309, paalægger biskop Arne af Bergen fru Ragna, der var forladt af sin mand, Thorolf af Eidsa, der havde givet sig som munk ind i Lyse kloster, at hun før jul skulde aflægge enten for biskopen eller sin sogneprest løfte om at leve kysk alle sine livsdage. I det andet brev, der er dateret 19de februar 1310, kundgjøres, at fru Ragna, der havde været gift med Thorolf af Eidsa, der nu var munk i Lyse, i biskop Arnes haand havde nedlagt følgende afholdenhedsløfte: »Jeg Ragna paa Jaastad lover Gud og den hellige kirke, Eder i hænde, min værdige herre biskop Arne af Bergen, at fra denne dag og saa længe Gud giver mig liv, skal jeg holde mit renlevnet efter min evne og den miskund, Gud vil mig dertil give. Fremdeles skal jeg fra nu af holde stadigt til i Nonneseter, eftersom min herre biskopen bestemmer, paa min egen kost.x Biskopen lovede hende paa sin side, at hun ikke skulde blive tvungen til at anlægge nonnedragten, saa længe hun levede ærhart og ikke gjorde paastand paa de godser, som til- hørte hende eller hendes mand, for sin husbonde eller deres fælles børn. Af brevet erfarer vi endvidere, at Thorolf af Eidsa selv var tilstede og anbefalede sin hustru dette vistnok af en haard nødvendighed dikterede skridt. Her døde i 1824 en mand ved navn Knut Hanssøn Ja-astad. Han skal have været den første i Hardanger, der begyndte at presse mest af de vildt- voksende æbler. Han solgte mosten i Bergen. Han fandt efter1ignere, og omkring 1880 solgtes der alene fra Kinservik 35O ankere most. Knut Hans- søn var over 6 fod høi og bekjendt for sin-styrke. Han trak saaledes ganske alene en fuldt ladet seksæring op paa tørt land. Han var i sin tid soldat i den norske livvagt i Kjøbenhavn, og da denne juleaften 1771 gjorde opstand, fordi man vilde putte livvagtens soldater ind i andre regimenter, traadte Knut, da ordren var oplæst, frem og gjorde indsigelse. Officeren satte ham kaarden for brystet, men Knut greb om . klingen med haanden og holdt den saa fast, at officeren ikke kunde røre den. Da han atter slap den, stak officeren kaarden i skeden. Resultatet af opstandeni var, at soldaterne fik sin vilje. De modtog sin afsked og fik lov tll at reise hjem. Provsten HertZberg, der var Knut Hanssøns samtidige og kjendte ham, har meddelt Ovenstaaende i sine o tegnelser. Paa den søndenfldr liggende gaard Villure er der en gammel eg, til hvil- ken man i fordums tid skal have ofret. Paa Jaastad er der en gammel stue. Paa gaarden Jaastad findes der skiferbrud. Paa fjeldet ovenover Villure ophober der sig langs kammer og paa afsatser paa fjeldsiden store masser af sne i løbet af vinteren. Om vaaren og sommeren opvarmes fjeldvæggen, og sneen smelter i sit underste lag med den. følge, at snemasserne styrter ned over fZjeldsiden. Skredet, der skal frembyde et storartet skue, gaar dels paa fjorden og bliver dels liggende K W—g si
