Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ULLENSVANG HEBBE1). 223 danger. I hellenuterne paa Hardangervidda henimod grænsen af Numedal findes der overordentlig svære heller. Den afsides belig- genhed gjør dem dog kun brugelige som tagheller paa sætrene. I nærheden af Utne skal der findes en meget smuk hvid granit, om- talt af dr. H. Reusch i „Morgenbladet“ for 1893. Forsøgsdrift skal være sat i gang af Chr. Anker. — Skibsfart. I herredet findes 18 skibe af 694 tons drægtighed og med 63 mands besætning. e Saltvandsfisket. I Ullensvang fiskedes der i 1892 tilsalg for 12O0 kr. af brisling og smaasild. Andet fiske er ikke opgivet for Ullensvang herred. Derimod drager man fra Ullensvang af og til med fartøier til de store fiskerier og gjør opkjøb. Blandt andet skal man ikke sjelden i Kinservik kjøbe fisk i Finmarken og Lofoten og tørre den til klipfisk. “ Af amtets sto1—tingsmænd har følgende været fra U11ensvang: Sorenskriver Amaldus von Westen Sylow Koren, der repræsenterede amtet paa rigsforSamlingen i 1814, paa det over- ordentlige storting i 1814 og paa det ordentlige storting i 1818. Han var født i Bergen. n Provst Nils HertZberg paa det overordentlige stortingi 1814. Han var født i FinaaS. i Lensmand Johannes Pedersen Aga i 1818 og 1824. Gaardbruger Ole Olsen ESpe i 1830. Sogneprest Nils Koren i 1842, 1845, 1848, 1851, 18—54, 1857 og paa det overordentlige storting i 1858. Lensmand Lars Johannesen Aga i 1842 og 1845. Gaardbruger Johannes Johannesen Aga i 1857, 1859— 60, 62—68, 65—66, 68—69, 71—73 og paa de overordentlige stor- ting i 1858 og 1864. FolkhøiskolebeStyrer Johannes Olsen Helleland, der mødte som suppleant i 1885 fra 22de april og som repræSentant 1889—91. — — Topografi. Ullensvangs herred bestaar af Daleelvens dalføre (Oddadalen), af Sørfjordens omgivelser og af trakterne paa begge sider af Utne- fjorden og af de nærmest tilstødende dele af indre Samlenfjord og Eidfjord. v 0ddadalen er en pragtfuld dal, der begynder i det høitlig- gende, en stor del af sommeren snefyldte skar, “Seljestadjuvet paa græ11sen af Røldal, hvorfra den synker raskt nedover til bunden af Sørfjorden. Selve Se1jestadjuvet er et meget trangt pas med vilde styrtninger mellem steile, golde, tildels lodrette fjelde. Længere nede ved gaardene SeljeStad og Løi.ning udvider dalen Sig og bliver