O 222 SØNDRE BERGENHUS A1uT. værdien af brugene udgjøre 4777 kr. eller med fornødent fradrag noget over 4500 kr. F0rmuen udgjorde i 1891 3 328 200 kr. eller 611 kr. pr. indi- Vid. Indtægten udgjorde —596 260 kr. eller 11O kr. pr. .indiVid. Kinservik sparebank havde ved udgangen af 1893 en formue af 171 000 kr. Af 1andssparebanker har kun Akers, Bamb1es og Ibbe- stads i Tromsø en større formue. Antallet af fattigunderstøttede udgjorde i 1890 92. FolkemængdenS bevægelse. Ifølge prof. Aschehougs bereg- ninger udgjorde indbyggerantallet i Kinservik — herunder indbe- fattet RøIda1 — i 166—5 1790, i l769 2911 individer. Gaar man for Kinserviks (U1lensvangs) vedkommende ud fra de samme forud- sætninger som ovenfor for Røldals, skulde folkemængden have udgjo1—t: I 1665 . . . 1522 indb. „ 1769 . . . 2477 —- „ 180l var den 3402 — „ 1825 . . . 4294 — „ 1845 . . . 5253 — „ 1865 . . —5778 — „ 1875 . . . 5576 — 1890 5446 — Ullensvlmg forholder sig“ som. de fleste af vore ind1ands- distrikter. Indtil 1865 er det gaaet rask frem. Efter denne tid er det gaaet noget tilbage. Fabrik— Og grube(lrift. Paa gaarden Hovland findes der en uldvarefabrik med 43 arbeidere. Der er af et engelsk kompagni paatænkt at anlægge en aluminiumfabrik i 0dda. Der er ligeledes gjort anSta1ter til anlæg af en kemisk fabrik ved TyssedalSelven. Grubedrift findes ikke i herredet. Forsøg har dog været ansti1let i nærheden af Eitreim (nikke1), ved Lindviknes og paa gaarden Lindvik (svovlkis). Forekomsterne viste sig ikke driv- værdige. Ertsforekomster findes sporadisk paa hele strækningen fra Lindviknes til Eitreim. Der er et brynestensbrud paa Aare- kvaa1e i Kinserviks sogn. Dette omtales-allerede af Kraft i 1830, og har været i stadig drift siden den tid. Paa Jaastad findes hellebrud, der dog ikke drives synderlig. Klebersten findes paa flere steder i herredet; men drives nu ikke. Et brud paa gaarden Maage dreves endnu i trediveaarene. Samtidig omtales brud af en betydelig dybde paa gaardene Digre- nes, Skje1daas, Bleie og flere steder;— men deres drift kunde den generation, der levede paa Krafts tid, ikke engang erindre. Det er endog sandsynligt, at disse gamle brud gaar op til vikingetiden, da man hyppig finder kleberstenskar i gravene fra den tid i Har-
