192 SØNDRE BERGENHUS AnT. I Moster sogn. “ (Skreves i ældre tid Möstrar sökn). i Mosterg kirke paa Mosterøen er en tømmerkirke med 450 siddepladse. Den er opført i 1874. P p Moster gamle kirke staar ved MoSterhavn 2 å 3 kilometer fra den nye kirke. Det er en stenkirke, og det har hidtil været antaget, at det var den kirke, som Olaf Trygvesøn opførte i 996 paa det sted, hvor han ved sin ankomst til Norge aaret i forveien havde holdt meSse. Ifølge en afhandling af arkivar Nicolaysen i aars- beretningen for norske fortidsmindesmerkers bevaring for 1893 er det dog ikke sandSyn1igt, at den gamle Stenkirke er fra Olaf Trygvesøns tid. Den er rimeligvis bygget omtrent 1O() aar senere. Kirken er uden taarn, og klokkerne hænger paa loftet. Paa den store klokke sees i ophøiet arbeide St. Olaf med krone, kaabe, rigsæble og økse. Den bærer en indskrift fra det 13de eller 14de aar- hundrede. Kirken er af graasten og dørindfatninger og hjørner af klæbersten. Det troes, at klæberstenen er hentet fra Østenvind- haugen ved Nøk1ing paa Bømmeløen, hvor man ser, at der er brudt klæbersten i fortiden. “Altei-bordet er af Sten. Kirken eies og ved1igeholdes af foreningen til norske fortidsmindesmerkers bevaring. Søndenfor kirken staar en kalksten af eiendommelig form med et hul oventil. Den er lidt over 1îZ2 m. høi og 1 m. bred. Der er i den nyere tid af skibsfolk og andre ridset en del merker i den. Det heder, at den skal have været brugt til gabestok. Gaarde fra nord mod syd: Sætre, indre, paa Bømmeløen. Skyld 4.ä8. Største brug 4.ov. Siggervaag. Skyld 3.17. Største brug 8.06. c Her var-i fordums tid en søgt havn. e V Finaas prestegaard. Skyld 13.ðå; bruges helt af presten. Uagtet prestegaarden ikke ligger mere end 7 å 8 km. fra det aabne hav, findes er en pragtfuld løvvegetation med mægtige eke og aske. I dalen ovenfor prestegaarden ligger der temmelig vidtløftige furusko e med anselige træer. Da Prestegaarden ifølge indberetningen fra matriku§erings- kommissionen af 1864 den ang kun eiede skog til husbru, men ikke til salg, maa skogen vistnok i (ån senere tid have vokset småt under forst- væsenets tilsyn. Paa stranden ved prestegaarden skal der findes bimpsten. ’ En prøve af denne blev i slutningen af forrige aarhundrede af daværende rest HertZberg sendt ned til videnskabsselskabet i Kjøbenhavn, hvor det bl)ev konstateret, at stenen var af vu1kansk oprindelse Hertzberg fandt ligeledes paa preste- gaardens grund en svovlhol ig kilde, der blev bru t med god virkning i for- skjellige sygdomstilfælde. Provsten Peder Harboe ffertzberg, der var kapellan og senere prest i Finaas fra 1754 til 1802, øvede stor indflydelse i sit distrikt og viste en levende interesse for dettes opkomst. Han var saaledes en af de første, der indførte dyrknin af poteter i Bergens stift. Presten Atche i Ullensvang var dog kommet ham i forkjøbet. Det kostede ham i begyn- delsen meget arbeide, inden han kunde faa bønderne til-at dyrke den nye jordfrugt. Ogsaa paa andre felter var han en foregangsmand; han gjorde saaledes forsøg med slibning af bordplader og andre gjenstande af marmor, C Se nedenfor under fornlevninger. „
