. TYsNEs HERRED. 167 .l 0nareim sogn. Onareim kirke er en stenkirke med 20O Siddepladse. Det er en gammel kirke, der er ombygget i 1820. Den ældste kirke var ogsaa en stenkirke. der var bygget før 1327. Om det var denne kirke eller en senere, der blev ombygget i 182O, vides ikke. Gaarde fra nord mod Syd. N ymark. Skyld 5.9å. Største brug 5.2o. Hovland. Skyld 21.o1. Største brug 5—28. Var i slutningen af det 16de aarhundrede adelig sædegaard, der eiedes af Anders Mouat. Denne, der tilhørte en paa reformationstiden over Orkn- øerne indvandret skotsk, efter sigende oprindelig italiensk, familie (Montalto), var gift med Kristofer Throndssøn Rustungs datter Else, og efter n1andens død boede hun paa gaarden, til hvilken hun skrev sig endnu i aaret 1622. Siden eiedes gaarden i en lang aarrække af sønnen, den rige Axel Mouat, der var kongelig skibskaptein og oftere sees at have ført eskadrer i Kristian IV’s tjeneste. I dennes egteskab med fru Karen Knutsdatter Bildt fødtes to børn, sønnen Axel, der var dansk-norsk søofficer og i aaret 1643 dræbtes af sin frænde Laurits Galtung i en duel, og datteren Karen, der var gift med Ludvig Rosenkrantz, som saaledes kom ibesiddelse af næsten alle Axel Mouats eiendomme ved dennes død (1661). Ogsaa Ludvig RosenkrantZ boede her i de nærmest paafølgende aar, indtil Hatteberg var bleven bebygget og Rosendal baroni oprettedes og skrives til denne gaard. Efterat Ludvig RosenkrantZ’s frue 1675 Var afgaaet ved døden, indgik han 1679 en ny for- bindelse med dronning Oharlotte Amalies kammerjomfru Klara Katharina v. Stockhausen. I den egtepagt, som blev oprettet, blev det bestemt, at hun som enkesæde skulde bru e og besidde gaarden Hovland med tilliggende jordegods; efter hendes død skulde godset igjen hjemfalde til hendes arvinger. Hos disse forblev det i en længere tid: men da baron Axel RoSenkrantz i 1723 afgik ved døden, tilfaldt det hans udarvinger af den Ooucheronske familie. I 1780—aarene tilhørte gaarden frøken M. S. du Wahl, der boede her; men som i 1788 solgte gaarden til E. M. Falch, hvorefter dens adelige friheder ophørte. Siden 1799 har gaarden været eiet af bønder. Hammerha11g, øvre og nedre, paa fastlandet. Skyld 19.s9. De største brug 11.6s og 7.(;0. . Aarbakke. Skyld 5.sv. Største brug 2.—Y2. Vaage, øvre, midtre og nedre. Skyld 17.91. Største brug 4.v9. . Paa midtre Vaage faldt der den 2Ode mai 1884 om aftenen en meteor- sten, der veiede 19 kg. Den blev fundet den næste morgen af en pige, og da distriktslæge Gjestland fik underretnin om fundet, sørgede han for, at stenen blev sendt ind til universitetet. §)en bestod som de fleste meteor- stene for største delen af jern, og den yderste hinde af stenen havde været smeltet-. Det sted, hvor stenen var faldt ned, var dækket med 30 centimeter jord; men stenen var faldt-ned med saadan voldsomhed, at den var trængt gjennem dette jordlag og havde slaaet splinter af det underliggende berg, hvorpaa den havde hoppet op igjen af hullet og havde dalet ned 18 m. fra dette. Meteoret havde den aften, da stenen faldt, været seet paa flere ste- der, som en usædvanlig stor ildkugle, saaledes paa øen Skorpen i Kvinn- herred, paa Varaldsøen, flere steder i Os og FuSe, i Bergen og efter sigende ogsaa i Voss. Flere iagttagere saa den springe og hørte en god stund efter et voldsomt knald, som, efter hvad der blev oplyst, lignede et kanonskud, men var meget sterkere. Meteoret maa være sprunget omtrent over Bjørne- fiorden, og stykkerne være dalet ned paa forskjellige steder. Det eneste af disse, der er fundet, er altsaa det, som faldt ned paa Vaage. De øvrige
