166 søm)RE BEBGENHUs Anm. I Tysnes sogn. (’I’isnesøen kaldtes i 13de aarhundrede Niardarlaug. Selve navnet Tysnes ommer, saavidt det— kan sees, af gudenavnet Tyr). Tysnes kirke er en tømmer-kirke med 480 siddepladse. Den er opført i 1868. Den ældre kirke var opført før 1829. Ned- rivelsestiden kjendes ikke. “ Gaarde fra vest mod øst. . Hope, øvre og nedre, paa Reksteren. Skyld 18.96. Største brug 9.4s. Tegland. Skyld 9.1ä. Største brug 1.ås. Her findes en henved 4 meter høi bautasten. En gammel stue, som staar paa gaarden, skal efter sagnet være kjørt paa isen over BjørnetZjorden fra Os. Nu ligger isen aldrig paa denne fjord. Maaske begivenheden, hvis sagnet medfører sandhed, kan have fundet sted i den overordentlig kolde vinter i 1637. Paa den nærliggende klokkergaard Grøtlid skal findes en gammel-stue med ljore. c Gjerstad, øvre og nedre. Skyld 24.14. Største brug 7.v0. Gjersvik,— store og lille. Skyld 20.ä4. Største brug 8.48. — Gjersvik, store, var i fortiden adelig sædegaard, der i det 15de og 16de aarhundrede eiedes af slegten Haar. Blandt dens eiere var Jon Haar, der levede 1567 og var gift med Kristofer Throndssøn Rustungs datter EIse, der sedvanlig kaldes »EIse Tronds«. Af deres to børn levede sønnen Jon endnu 1612. Datteren Anna Jonsdatter Haar, der var gift med den danske adels- mand Palle Nilssøn Friis til Lundegaard, arvede Gjersvik. Hendes mand, der 1599 havde været kongelig befalingsmand i Sogn, dræbte hende paa et skib og kastede hende overbord. For.denne ugjerning blev han halshugget i Kjøbenhavn. Gjersvik tilfaldt derefter sønnen LauritZ eller Lars Friis, der 16de april 1639 pantsatte gaarden med tilliggelser til moderens halv- broder Axel Mouat til Hovland, til hvem godset senere blev solgt. I nævnte aar laa 14 andre gaarde under Gjersvik, b andt disse ’I’ysnes, nedre Dalland, ytre Ve m. fl. I l716 og følgende aar eiedes gaarden af Johan Frimanns arvinger. Den havde da tabt sine adelige privilegier. . TysneS. Skyld 21.4o. De tre største brug 6.å9ɔ 6.42 og 6.29. Det første af disse er prestegaard. Paa prestegaarden var der i sin tid en vindmølle. Store Godøen. Skyld 13.72. Største brug 5.9s. GodøSund. Skyld 1.86ɔ ét brug. Paa Godøsund er der et hotel. Her er bygget et udsigtstaarn, hvorfra man har en smuk udsigt over Bjørneijorden og Samnangerfiorden, 0shalv- øen og øerne i Austevold og Sund med fjeldet Liataarnet paa Sartor. Mod øst ser man Folgefonnen ved Mauranger og et par høie toppe foran, sand- synligvis Melderskin, Daugramaalsnuten eller Jygrastolen. Forøvrigt minder Godøsundøen med sine lave, tildels bratte furuklædte aaser om Malmøen i Bundefjorden ved Kristiania, fraseet at man fra Godøsundøen Ser Tysnes- aasens høie og nøgne fjelde over furutoppene. Paa den nordlige kystrand af Tysnesøen findes en del oldtidsminder. Paa prestegaarden findes der eller fandtes i alle fald for 30 aar siden en del gravhauge og en bautasten. Paa Homlevik, syd for Godø, er der et betydelig gravfelt med tildels meget store hauge. En af dem er saaledes over 37 m. lang, 24 m. bred og henved 5 m. høi. Ogsaa ved Korsnes skal der være et gravfelt.
