TYsNEs HEBBE1). 163 mer, hvoraf store og lille Godø og Godøsundsø er de vigtigste De er henholdsvis 1.o8, 0.69 og 0.1s km.2 med 48, 24 og ti indb. Øst for Tysnesøen ligger foruden flere mindre øer og holmer Aanuglen, 2.14 km.2 med 32 indb., Selø.en 1.31 km.2 med 21 indb. og Skorpen 8.ve km.2 med 102 indb. Aanuglen og Seløen er lave, skogbevoksede øer med et par gaarde. Staten eier skogene paa disse øer. Skorpen er en høi ø med nogle faa gaarde væsentlig i det nordlige og opfyldt —af for største delen nøgne og golde fjelde. Dens bratte, skogbare klippesider danner en eiendommelig mod- sætning til den ligeoverfor liggende Tysnesø, hvor der stiger en sjelden frodig løvvegetation høit opover aaserne. Paa AanugIens østside er der en enestaaende ragtfuld vegetation. Mellem furuer-, eketrær og ask vokser der tætte skoghol)t af barlind, klynger af ranke kristtorne gjennemvævet med et næsten uigjennemtrængeligt krat af bjørnebær og kaprifolier, medens efeuen snor sine mangfoldige favne lange grene opover de lodrette og udoverhængende klipper. Her skal findes den største, eller i alle fald en af de største efeueri Norge. Kun efeuen aa store Vernø og en efeu i Vikeda1 i Ryfylke skal kunne maale sig med dIen. Den dækker næsten fuldstændig den store klippeflade, som den sner sig opad med sit brede, lyse, eviggrønne te pe. Et fotografi af den skal findes i Bergens museum. Se forøvrig under fiotanik. Den lille del af fast1an det. der hører til Tysnes, har samme natur som de tilgrænSende dele af Ølve sogn. Høî11cr01—1101c1. Af paalidelige høidemaa1 haves kun følgende: TySnessaata, øens høieste punkt ..... 739 m. Bjørnestølen ............ 367 m. Prestesæter ...., ........ 387 m. Samlige disse steder ligger paa den nordlige halvdel af TysneSøen. ElVe. Elvene er smaa og lidet vandrige. De største elve paa Tysnesøen er SoleimSelven, der udspringer mellem Hovlands- nuten og Tysnessaata og gjennemstrømmer Soleimsdalen, og Verme- dalselven, der udspringer paa høiderne vest for Soleimsdalen og gjennemstrømmer Vermedalen. Længde henholdsvis 11 og 9 km. Vande. Paa Tysnesøen, navnlig i dennes sydlige del, findes der mange vande. Et par af dem er ikke ganske ubetydlige. De største er: Mjøvatne 1.sv km.2 og Nordhustvatne 0.vä km.2, samt i det nordlige Vevatne 0.84 km.2 -C Mjøvatn er delt i to halvdele, hvorimellem der er en yderst trang, grund og stenet paSsage, saavidt at man kan slippe frem med en liden baad. FiSket. Ferskvandsfisket spiller ingen rolle paa øen. Der findes en del ørret i herredet. llIyrer er der ikke mange af, og ingen af nævneværdig ud- strækning. ’
