162 søNÐRE BEBGENHuS Anm. dene hinsides Ekelandsfjorden-, Strandvik og Sævareidfjorden, og i baggrun- den Gjøenkvitingens snedækte top. Mod øst og nordost ser man Loksund, Lygnepollen og Ølve skogklædte herred og bag dette Varaldsøen og i bag- grunden Maurangerfjorden og Folgefonnens snevidder; i klart veir maa —man vistnok ogsaa kunne se Oseskavlen og andre fjelde i Ulvik. — Mod sydost og syd ser man Kvinnherreds alper, Uskedalen, Husnes, Halsnøen, Borgund- øen, Ølvefjorden, Skaanevik og lidt af Aakrefjorden, hele Kvinnherredfjorden, Husnesfjorden og Aalfjorden, Bømmelfjorden og Valestrand. Mod sydvest ser man bag TWysnesøens fjelde Mehammersaata og andre høie fjelde paa Stordøen, der her lukker for udsigten; men mod vest ser man hinsides Søreid- viken paa Tysnesøen Klinkeholmen og øer og holmer omkring Selbjørn- fjorden og hinsides denne det aabne hav. Den sydlige del af Tysnesøen er, fraseet sydspidsen, hvor der er nøgent fjeld, fyldt med lave aase, dækket med vakker men sterkt medtaget furuskog og løvskog, og med talrige smaavande. Landskabet minder om skoglandskaberne i de østlandske flad- bygder; men det er mildere’og mere smilende. Bebyggelsen findes her ikke alene langs kysten, hvor den i den sydligste del er meget spredt, men ogsaa oppe paa aasen langs vandene. Dette sydlige skogrige parti er skilt fra det nordenfor liggende af nøgne fjelde opfyldte parti ved to da1e, Soleimsdale’n, en bebygget, men næsten skogbar da1, der trænger op fra Onareim i nordvestlig retning og i sit øverste parti gaar over i den skog- bevoksede, men spredt bebyggede dal Vermedalen, der i syd- øStlig retning trænger op fra Søreidviken paa øens veStside. NordvestSiden af øen bestaar væsentlig af to ha1vøer, der ligger omkring Søreidviken. De er bjergrige, men de har — dette gjælder væsentlig den sydligSte og største af dem — en rig træ- vegetation og en noksaa tæt gaardbebyggelSe. i Fra bunden af Søreidviken skraaner det aabne terrain jevnt opover mod de høie fjelde paa øens nordøstre kant. Vermedalen, der fra Søreidviken trænger ind i sydøstlig retning, er allerede ovenfor omtalt. Reksteren, der ligger paa nordveStsiden af TySnesøen, er en høi ø med steile og toppede fjelde paa 200 a 25O meters høide. Den er 36.66 km.2 med 631 indb. Der er temmelig tæt bebyg- gelSe paa den sydlige del af øen. Paa nord— og østsiden af øen, hvorvfje1dene paa de fleste steder falder steilt af mod fjorden, er der lang afstand mellem gaardene. Paa de lavere partier af øen er der adskillig skog, tildels af stor furu. Det trange Sund, der skiller Reksteren fra den søndenfor liggende del af TysneSøen, er opfyldt af lave, skogklædte holmer, saa at der kun le vneS en yderst Snever passage for dampskibene. Nordost for Reksteren ligger ogsaa flere lave øer og holmer, hvoriblandt store og lille Vernø er de vigtigste. De har en yppig vegetation. Paa store Vernø vokser en af de største efeuer, som findes i landet. Store Vernø er 1,os km.2 med 38 indb. Lille Vernø og øerne udenfor skal væsentlig bestaa af klæbersten. Paa en anden af disse øer, Rusø, er der mange smukke jættegryder. Nord for Tysnesøen ligger flere tildels furuklædte øer og hol-
