140 SØNDRE BEBGENHUS AMT. nes søn Gaut, der var en fremragende birkebeiner, kong Haakons raadgiver, lendermand siden 1217 og sandsynligvis sysselmand i Søndhordland, at have været bosat her. Gaut var en mægtig mand, der foruden Mæl ogsaa eiede aardene Hatteberg og Seim (eller stammen i det Rosendalske gods), Haug- and paa Framnes, Nesheim og vistnok tillige ættegaarden Ænes. Han var hertug Skules fiende. Ved Haakon Haakonssøns Skotlandsfærd l213 blev Gaut Jonssøn tilbage i Norge som hans søn Magnus Haakonssøns raadgiver. Gaut, der i sit lange liv spillede en meget fremtrædende ro1le, levede helt til aaret 1270.“ . Ved hans død skiftedes hans jordegods mellem hans sønner-, lendermæn- dens Finn og Gaut unge, og datteren Ulfhi1d. Finn, der levede endnu l288, fik bl. a. Mæl paa sin part. Hans søn, ridderen hr. Jon FinnsSøn, maatte-, efter faderens foranstaltning, i det sidstnævnte aar give sig ind i Munkelivs kloster, der fik en del af aar-den Haugland paa Framnes som gave. Mæl gik der- efter i arv til hr. §’1nns datter Ingegerd, der var gift med overfehirden i Bergen Jon Bjarnessøn, der 1324 afgik ved døden. Fru Ingegerd levede endnu 1341. Nu hengaar der lang tid, i hvilken vi kun finder gaarden nævnt rent som i forbigaaende. I det 16de aarhundrede eiedes den af Thrond Thi-ondssøn Benkestok til Melø, Jordanger og Hananger, der døde 1558, derefter af hans hustru Anna Jonsdatter Haar († 1569). Ved skiftet ef1er hende, der holdtes l570, tilfaldt den datteren Kristine Throndsdatter Benkestok, der var gift med Axel Gyntersberg og døde i barselseng paa Torget l572. Axel Gyntersberg skal have været søn af en indflyttet pommersk adels- mand Henrik Gyntersberg, der var gift med Adelu-1 Kruekow fra Kroken i Sogn. I l560 havde han faaet forleningen over Bakke klosters gods og maatte overtage den hermed forbundne stilling som befalingsmand paa Sten- viksholms fæstning. Det faldt da i hans lod at lede dens forsvar mod sven- skerne i 1564, men det skede paa en saadan maade, at man mistænkte baade ham og Trondhjems lensherre Evert Bild for forræderi. Mistanken afsvæk- kedes ikke i den følgende tid, idet Axel Gyntersberg som svenskernes fange skal have ydet dem bistand til erhvervelsen af Helgeland. Der var tale om at lade baade ham og Evert Bild fængsle og tiltale for forræderi; men dette forsæt blev dog opgivet. Dog mistede Gyntersberg sin forlening. Senere fik Axel Gyntersberg Torget paa Helgeland og forlenedes først med Helgelands len, siden med den geistlige jurisdiktion i Hardanger. Ved forskrivelse, dateret Gissefeld (i Sjælland) den 10de juli 1584, pantsatte han Mæl til Ludvig Munk til Nørlund, Kristian IV’s anden hustru Kirsten Munks fader. Efter Axel Gyntersbergs død (omkr. 1587) blev dette jordegods indløst af den tapre, men vi1de, søkriger Magnus Heinessøn,*’ der havde fo1—ført den ene af Axel Gyntersbergs døtre-, Margreta, og egtet en anden, Sofia. Efterat Magnus Heinessøn for sine voldshandlingers skyld, skjønt efter ulovlig procedure, havde maattet række hals for bøddelsværdet i februar 1589, eiedes Mæl dels af hans enke, der igjen skal have giftet sig, dels af fru Magdalena Gyntersberg, deri 1642 solgte sin halvdel af gOdset til Axel Mouat-. Den anden halvdel blev af fru Sofia Gyntersberg i begyndelsen af det 17de aarhundrede solgt til Jens Bjelke, Norges riges kantsler, der igjen i l644 af hændede sin del til Axel Mouat.
=—
C Haukenes meddeler i— sin bog om Kvinnherred, at sagnet fortæller, at Gaut blev begravet i en nu forsvunden haug, Gautshøien, med en sølv- kande fuld af guld— og sølvsager. Dette sagn er tilvisse grebet ganske ud af luften. Gautshøien maa, hvis den har eksisteret, have været en gammel gravhaug, og disse er samtlige fra den hedenske tid. Gaut har utvilsomt ligesom andre kristne høvdinger været begravet paa kirke- gaarden. W Han var søn af Heine Havreke, der først var prest paa Færøerne, hvor- hen han paa en eventyrlig maade’var kommen fra Bergen, siden paa Rødø i Nordland.
