KvmNHEaBE1) HE1mE1). 139 Den have og park, der ’omgiver hovedgaarden, udmerker sig ved sin rigdom paa mangeartede trær. Den staar Som en prøve paa, hvad Søndhordlands klima under aaben himmel er istand til at frembringe af vekster, der egentlig hører hjemme paa sydligere bredder. Foruden de almindelige trær, som eg, bøg,1ind, løn, alm og de forskjelligste Sorter naaletrær, fra ruSsiSk furu og ameri- kanSk hvidgran til g bøhmiske og spanSke furer, vokser her i fri mark kjæmpemæsSige valnøddetrær, egte kastanier (hviS frugter dog ikke bliver modne), hikori (amerikanSke valnødder), ferSkener og aprikoSer, SpanSke nødder, hvide og røde morbærtrær og saa frem- deles. Lige udenfor borgporten staar der en barlind af enestaa- ende størrelse, hvis lige neppe findes i Skandinavien, og i haven findes to buksbomhække af 7 meters høide, der ogsaa Skal være eneStaaende. Rosendal beStaar, foruden andet jordegods, af de tre gamle gaarde Hatteberg, Mæl og Seim, der er Slaaede Sammen til en. Historie. H atteb erg. Gaarden eiedes i det 13de aarhundrede af lendermanden Gaut J onssøn af Maal og gik ved hans død over til hans søn af samme navn, der til for- skjel fra faderen bærer tilnavnet den yngre Gaut, der var gift to gange (anden gang med Katharina Ivarsdattei— »af Logalo«), efterlod sig en søn ved navn Thore, der ikke var ridder. Denne, der levede endnu omkring 1320, havde sønnerne Ivar og Greip, af hvilke den sidstnævnte var Gulathings lagmand i aaret l347. Ivar boede paa Hatteberg, der efter hans tid eiedes af hans søn Greip“, der var sysselmand paa Færøerne. I aaret l399 pantsatte han til hr. Gaute Erikssøn Galtung Hatteber tilligemed flere andre gaarde, og hermed gik den ud af ætten. Hr. Gaute 5(jænkede nemligi 1412 aarden til sin frændkone Sigrid Gunnarsdatter Kane, der var gift med Svale §onssøn Smør. Fra Sigrid Kane gik gaarden over til hr. Peder Karlssøn, der var gift med Svales og Sigrids datter Bothild. Fra hr. Peder Karlssøn gik gaar en i arv til datteren Anna, der var gift med Oluf Bagge, og efter deres tid eiedes den af jomfru Magdalena Bagge, der tillige besad gaarden Hananger paa Lister. Senere kom gaarden til en datterdatter af fru Inger Ottesdatter til Østraat, fru Anna Vincentsdatter Lunge, der var ift med Kristofer Vernerssøn Sva1e, en landsdommersøn fra Fyen og broder til den fra syv- aarsl(rigen bekjendte krigsøverste Mogens Svale, efter hvem en egisode af syvaarskri en (»Svalekrigenc) har faaet navn. Efter sin ti-ues død lev Kri- stofer Sva?e dræbt under et ophold i Danmark, og godset gik derefter over til hans broder Mogens Svale. Denne bortbyttede det 1572 til Nils Laurits- søn Rosengedde, der til gjengjæld gav ham det gods, han eiede i det sønden- fjeldske Fra Nils Lauritssøn Rosengedde ik Hatteberg over i familien Bjelkes besiddelse. I aaret 1599 tilhørte den nemlig Karine Jensdatter Bjelke, der var gift med Bertel Lauritssøn Hørbye. Fru Karine efterlod sig ikke livsarvinger, og godset gik derfor over til hendes broders børn, af hvilke Hans Bjelke sees at have eiet det i l62O—aarene; dog havde Bertel Lauritssøn sæde paa gaarden, indtil han 1641 afgik ved døden. Senere maa gaarden være kommen i kantsler Jens Bjelkes besiddelse, der i sin tid var Ni)rIæes rigáeste mand, og denne afhændede den i aaret 1644 til Aksel Mouat ti ovlan . — Mæl. I slutningen af det 12te aarhundrede tilhørte gaarden vistnok J on, en søn af Gaut af Ænes, og i begyndelsen af det 13de aarhundrede sees den-
