112 SØNDRE BERGENHUS Anm. efter et hug, ganske som det, Erling Skakke havde faaet. Skelettet viser, at Erling har været en høi og overordentlig sterkbygget mand. Efter Erling Skakkes fald nævnes ikke Studla; men gaarden maa snart være bleven krongods. Foruden sønnen Magnus havde Erling Skakke en datter Ragnhild, der først var gift med lendermanden Jon Thorbergssøn af Randeberg (nær Stavanger), som faldt i slaget paa Kalvskindet, derefter for- lovet med Vidkun Er1ingssøn af Bjarkø-ætten, der dræbtes 1183, og tilsidst gift med Hallkel Jonssøn af B1indheim-ætten, der reiste Øskjeggernes parti mod kong Sverre og faldt i slaget i Florevaag (1194). Antagelig blev gaar- den’krongods allerede i kong Sverres tid. Efter reformationen (1537) blev gaarden forlenet til hr. Johan RantZaus foged Laurits Nilssøn Nordmand, og blev 1559 forlenet til Erik Orm Ormssøn til Vatne. Endnu 1661 var gaarden kronens eiendom, men maa være bleven afhændet under det store jordegodssalg, som fandt sted straks efter enevolds- magtens indførelse. Søreim. Skyld 15—27. Største brug —5.1å. Austreim: Skyld 17.88. Største brug 2.99. Her var der i biskop Neumanns tid flere gravhauge og en stensætning 3O å 35 meter i.omkreds; i dens midte stod en sten 1 m. høi og 7 m. i omkreds. Skjeldal. Skyld 10.s4. Største brug 7—31. Tesdal. Skyld 26.m. De største brug Ö—89 og 5.äå. I Grindeim sogn- (Hed i ældre tid Grindheims sökn). Grindeim kirke er en tømm“erkirke med 248 siddepladse. Den er bygget før 1728 og er repareret 1858. Den ældre kirke var en stavekirke, opført før 1326 og nedrevet efter 1722. I nærheden af kirken er et stort gravfelt. Gravene er dog nu for en stor del forstyrret, men tidligere var deres antal meget betydeligt Biskop Neumann skriver i Budstikken for 1826, at man »befinder sig me lem lutter gravhauge, saa man vandrer som paa en hedensk kirkegaard.» I kirkegaardshegnet findes flere store stene, der antages at have været bautastene. I hegnet findes der ogsaa et gammelt afbrukket stenkors. Gaardens fra nordost rundt Stordalsvandet og videre opover Lilledalen mod sydoSt. “ Skjold. Skyld 7.8v. Største brug 5.2å. Lauareid. Skyld 10.1ä. Største brug 5.08. Haaland, ytre og indre. Skyld 22.?1. Største brug 5.88. Noreim. Skyld 13.58, ét brug. Rame. Skyld 21.1ä. De to største brug 8.96 og 6.ä4. -Grindeim. Skyld 27.98. Største brug 4.86. Ovenfor Grindeim— hæver Høllestadnuten sig. Her findes der en uhyre ur, som heder Rokkeuren. Det ser ud, som om hele fjeldet paa denne kant var søndersprængt. Her heder det ogsaa anske som i Nes i Halling dal og i Aadalen, at der skal være seet gloenåe drager fare over fra den ene hule i urden til den anden. Aukland. Skyld —5.vðɔ ét brug. Gonegj erd. Skyld 3.92. Største brug 2.o4. Havde i 1723 staaet øde i 3O aar. Haarland. Skyld 4.ä2ɔ to brug.
