Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Søndre Bergenhus amt.djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ETNE HEBBE1). 1 1 1 Kambe. Skyld 13.äs. Største brug 5.9o. Støle. Skyld 26.1s. Største brug 4.v4. I nærheden af Støle ligger ladsen Stølemoen, der for 40 a 50 aar siden brugtes som eksercerpla s. Iger er der et betydeligt gravfelt-. Ogsaa paa andre gaarde i sognet, saaledes Austreim, er der eller har der været mange gravhauge. Blandt kjæmperne i orrummet paa Olav Trygvesøns skib Ormen lange nævnes en Bjørn af Studla, der maa have været hjemmehørende her og sandsynligvis har staaet i forbindelse med den mægtige æt, der havde sit hjem paa den nærlig ende gaard Gjerde. I dennes eie befandt gaarden sig ialfald paa Sigurd J§)rsalafars tid, da Orm Sveinssøn — Kyrpinga-Orm — boede her. Kyrpinga-Orm var to gange gift, første gang med Ragnhild, en datter af Skule Kongsfostre, der var søn af den engelske jarl Tostig God- vinssøn, fra hvem den mægtige Reinsæt i Fosen nedstammer, anden gang med Ragnhild, datter af Sveinke Steinarssøn, der boede ved Gautelven og reiste opstand mod Magnus Barfod. I sit første e teskab havde Kyrpinga- Orm sønnen Agmund Dreng og datteren Aasa, der §lev gift med en N1kolas, som sandsynligvis var lendermand, og hvem hun fødte sønnen Bjørn Bukk, som i den følgende tid hyppig nævnes, han druknede 1179, da han efter slaget paa Kalvskindet udenfor Nidaros vilde svømme over Nidelven. Ragn- hild Sveinkesdatter blev moder til Erling Skakke. — Kyrpinga-Orm nævnes ikke ofte i sagaerne, ihvorvel han maa have indta et en meget anseet stilling og staaet kongehuset nær. Han opfostrede saaledes §arald Gilles søn den syge- lige Magnus, der bar kongenavn, men døde tidlig, og i hans hus fødte kong Harald Gilles enke, dronning Ingerid, den uegte søn, hun havde med Ivar Sneis, og som øiensynlig efter Kyrpinga-Orm fik navnet Orm, senere Kongsbroder kaldet. Kyrp1nga-Orm, der paa den tid var en gammel mand, afgik vistnok i den anden halvdel af 114O—aarene ved døden; men hans indflydelse arvedes af sønnen Ag(mund Dreng, der ogsaa boede paa Studla. Da Ottar Birting. der var gift med en edronning Ingerid og var formynder for hendes og Harald Gilles søn kong Inge, var bleven myrdet 1146, overtog han formynderskabet for den unge konge, men afgik 1154 ved døden. Han efterlod sig, som det s nes, ingen børn, men hans indflydelse gik for den største del — formynderskabet for kongen und- taget — over til halvbroderen Erling. Denne var i aaret 1153 i følge med Ragnvald Orknøjarl o. fl. gaaet paa korstog til det hellige land med en flaade paa 15 skibe og et par tusind mands besætning. Under en kamp med et saracensk fartøi i Middelhavet havde han faaet et svært saar paa halsen ved skulderen, og da han senere ikke kunde bære hovedet ret, fik han tilnavnet- Skakke. Ved sin hjemkomst 1155 tiltraadte han sin fædrenegaard Studla og egtede.ved kong Inges mellemkomst Sigurd Jorsalafars og dronning1Malm- frids datter Kristina, der det følgende aar (1156) fødte ham sønnen agnus, som efter Inge Haraldssøns fald ved Oslo (1161) toges til konge over Norge. Til gaardens historie i denne tid høre-r, at Gregorius Dagssøn, der efter Ag- mund Drengs død var kong Inges formynder, no le maaneder efter Ei-lings og Kristinas bryllup kom herhen som flygtnin, iået kong Eystein Haralds- søn stod ham efter livet. Erling Skakke var ff:ke hjemme; men fru Kristina modtog ham paa bedste vis og overlod ham et lan skib, der tilhørte Erling, og paa dette begav han sig til kong Inge i Nidaros Erling Skakke og Magnus Erlingssøn tilhører landets historie. Den første faldt i slaget paa Kalvskindet ved Nidaros (1179), den anden i slaget i Norefjorden i Sogn (1184). Fru Kristina var død aaret før sin egtel“ælle, uvist hvor. Hun havde- nogen tid i forveien forladt landet sammen med en mand ved navn Grim Rusle og begivet sig til Konstantinopel. Erling var nemlig kommen efter,. at hun før sit giftermaal med ham havde havt kjærlighedsforbindelse med kong Sigurd Mund, og en søn Harald var frugten af denne. Da Erling kom under veir med dette, lod han den unge mand henrette paa Nordnæs (1171 eller 1172). I Trondhjems domkirke findes en begravelse, der efter sagaens- beretning maa antages at være Erling Skakkes. At saa er tilfældet, er ogsaa i høi grad sandsynligt. Der findes i graven et skelet, der bærer merker-